Klaus-K.dk

Ja ja, i know, har været lidt inaktiv på bloggen i lang tid. Det hænger jo lidt sammen med det arbejde jeg nu engang har, som nogen gange kræver min tilstedeværelse, steder hvor der ikke lige er adgang til nettet – men nu er jeg tilbage!

Og hvilken weekend man lige hopper i møde! Vagt lørdag og skal betale en hulens masse penge tilbage til Skat…SKOD!

Nå, men ugen har budt på lidt af hvert. Har blandt andet haft den fornøjelse at være i teatret – noget jeg SJÆLDENT vover mig ud i. Men denne gang var det en en bekendt jeg har, der har været med til at skrive et stykke på Folketeatret.dk. Det er musicalen Von Scholten om den tidligere general guvernør på De Danske Vestindiske øer, som endte med at sætte slaverne fri. En rigtig flot og velspillet musical. Kan VARMT anbefales.

Derudover har jeg jo været ude og skyde en hel del med morter, og det er jo altid rart – undskyld Jægerspris og omegn for larmen!

Nå, men der er jo osse blevet lavet MAD

Denne gang er retten noget jeg husker fra min barndom, men som man alt for sjældent spiser: OSSO BUCO med fennikel og kartoffelmos !

Jeg fandt noget rigtig lækre stykker hos min lokale kødpusher og gik så eller igang. Det er jo ikke en ret man lige laver til hverdag, da den tager en del tid. Men her er hvad du skal bruge til 2 personer:

- To store Osso Buco

- 300-400 gr fennikel

- en dåse tomater

-et løg og et par fed hvidløg

- noget olivenolie og lidt hvidvinseddike

-basilikum og lidt frisk timian

——————————

Kartoffelmos:

- kartofler (sjovt nok). ca. 1,5 kg.

- et par fed hvidløg

- SMØR!

- en æggeblomme

salt og peber

————

Start med at dampe stængler fra fennikel og løg i en gryde ved svag varme med lidt olie, i ca. 5-8 minutter. Intet vand nødvendigt da der er en masse væde i fennikel, så den damper i egen væde. Når de er ved at være der, tilsættes et skvæt hvidvins-eddike og det tages af blusset. Læg derefter de dampede løg og fennikelstængler i bunden af et ovnfad. Brun nu kødet (og husk at lægge et par snit i fedtkanten) på en rygende varm pande med lidt olie – en sauterpande er et godt valg. Når de er brunet lægges de ovenpå de dampede fennikel og løg. På panden hælder man tomaterne ud og fylder den tomme dåse op med vand som man ligeledes tilsætter. Derefter presset hvidløg, salt, peber og friskhakket basilikum og timian. Kog det igennem og hæld det over kødet. Dæk faddet med alufolie og stil det i ovnen på 200 Grader C i et par timer. Den gryde man har brugt til at at dampe med fyldes nu halvt med letsaltet vand og bringes i kog. Resten af fennikelen skæres i “bid-størrelser” og hældes i det kogende vand i et par minutter. Tages af blusset og vandet hældes fra. Efter et par timer skrues ovnen ned på 150 Grader C, og alufolien tages af. Den dampede fennikel fra før, tilsættes faddet og det simre videre en lille time.

Nu er det kartoffeltid. Super nem, men meget lækker mos:

Kartoflerne skrælles og smides i en gryde med nogle fed hvidløg – antal afhængigt af hvor meget man mener den skal smage af hvidløg. Koges til de er godt møre og vandet hældes fra. Derefter tilbage på blusset et par minutter på fuld skrald for at koge gryden helt tør. AF med gryden igen, og en pakke smør (250 gram) tilsættes. Jeg foretrækker her, at bruge en el-pisker så nu skal den ellers moses. Når mosen er ved at have tilpas blød konsistens tilsættes æggeblommen og der piskes videre til den er helt lind og luftig. Smages til med salt og peber og Vupti: MOS!

Så er vi klar til at servere. Kødet tages op af fadet og anrettes på tallerken. Kan drysses med lidt persille blandet med salt og frisk hvidløg. Alle de stykker fennikel der ligger i fadet tages op og lægges i en skål som serveres som tilbehør. Den kraftige væde der er tilbage serveres som sovs til kartoffelmosen. Til denne ret skal der selvfølgelig serveres en god kraftig italiensk rødvin. Enjoy!

Hermed, som lovet, en lille anmeldelse af middagen på Le Montmartre.

Beliggenhed: Oehlenschlægersgade 5, 1663 KBH V (kort)

**** af 6

De serverer normalt “kun” gode og lækre konditorkager og diverse kaffe, men en tirsdag om måneden åbner de dørene for en fransk menu. Der er kun en menu på programmet, og alle møder klokken 19.00. Der er lidt tumult lige når alle ankommer, men det løser sig hurtigt. Man SKAL bestille bord i ret god tid, da der kun er plads til ca. 30 spisende gæster, og maden bliver lavet efter hvor mange der har bestilt.

Tirsdag den 23. februar var dagen hvor vi, 5 personer, havde sat hinanden i stævne på Le Montmartre, og lad mig sige med det samme, man bliver ikke skuffet. Man blev mødt af dejlig kraftig duft fra køkkenet, som skulle vise sig at være fra vores hovedret – den vender jeg tilbage til. Efter alle har fået sat sig – nogle klemt lidt ind, men det hører med – og fået fyldt lidt i glasset, kommer ejeren David ud og holder en præsentation af menuen. Dette krydret med lidt anekdoter omkring de vin vi skal smage og hvordan retten er opstået giver en hyggelig følelse og er med til at give en god fransk drejning.

Forretten bød på en, ikke helt traditionelt fransk, forret med to slags laks. På en bund af diverse urter var lagt en røget og en fersk laks. Dette toppet af med en lækker persillecreme. Hertil en hvidvin, jeg desværre ikke fik navnet på, men en gennemarbejdet dejlig og frisk forret.

Hovedretten, som vi jo kunne dufte allerede ved ankomst, skulle vise sig at være en af mine foretrukne spiser. Braiseret Lammeskank. Efter 24 timer marinering i den samme rødvin vi fik til maden, er skanken blevet kogt i nogle timer – i RØDVIN! Dertil en frisk Salat Verde på bla. friske spinatblade med en tilpas afstemt Vinaigrette. Aspargeskartoflerne der fulgte til, var et lækkert valg, da de har den tilpas mængde bid som man hurtigt mangler i kartofler på denne årstid. En god ret der varmer godt i den kolde tid der florerer på VesterBronx for tiden. Vinen til denne ret – Lou Tribe 2007 – som lammet ligeledes har svømmet rundt i , er en god hverdagsvin, som ikke ligger hverken på den øverste hylde men så sandelig heller ikke i bunden. Den gik fint til dette måltid.

Desserten er selvfølgelig KAGER! David er jo konditor og derfor havde han han sammensat fire “smagsprøver” på hans velkendte konditorkager. Dertil en en god kop kaffe, et glas Sauterne og så lige en cognac ( Remy Martin, V.S.O.P) til at slutte af på.

Vores lille gruppe, var efterfølgende meget samstemige omkring vores mad denne aften:

Et lækkert og anderledes indslag hvor man for en gangs skyld slipper for at sidde og vælge i en uendelighed. Her er menuen klar og betjeningen er super høflig. Ikke den største kulinariske oplevelse vi har haft, men så sandelige en man skal prøve igen!

Og så til prisen: 298 gode danske kroner – inkl. ALT! Det er er satme billigt!!!

Som alle i lille Danmark nok nu er helt med på er, at der sker en ministerrokade af de større idag. Det er tæt på sensationnyheder og det har forskellige sidegevinster. Vi kan ihvertfald være helt sikre på at der lige nu sidder mindst en ,der er meget glad for dette. Rigmor Zobel! Der er jo med et slag, fjernet al fokus fra hendes sag i medierne da alle pt. koncentrere sig om den netop foranstående rokade. Det bliver skægt at følge medierne, med et “rokadefilter” på, og så se hvilke historier der popper op til overfladen. Der er altid lige en eller anden smart medietosse der får fyret et par nyheder af, der forsvinder i mængden.

Det er en overskrift jeg havde håbet, aldrig at skulle skrive på min blog, men det er desværre en sørgelig kendsgerning. Der er ingen tvivl bland de danske soldater, at det alle dage har været en minister der havde den menige soldats ryg. Han er oprigtig og medfølende i alle de opgaver han påtager sig. Jeg har selv haft æren af at møde ham af flere omgange, og hver gang er han indlevende og opmærksom på de oplysninger han bliver stillet overfor. Jeg har mødt ham i Afghanistan et par gange og ved Memorial ceremoni i England, for faldne soldater. Hver gang kan man se genkendelsen i hans øjne, og han er oprigtigt interesseret i det man kan fortælle.

Han har altid været vores mand – dette afspejles i en så “lille” ting som at han stadig går med det armbånd der er lavet som hyldets til de danske soldater og deres faldne kammerater. Han har lagt en stor indsats i at følge med i (fra sidelinjen, bevares) opbyggelsen af støtteforeningen “STSOP” – en forening af soldater til soldater – som hjælper soldater der er blevet ramt på den ene eller anden måde. Han har ligeledes fået indstiftet den nyeste medalje  - Forsvarsministerens Medalje – der tildeles personel der har ydet en ekstra indsats i sit arbejde indenfor forsvarets arbejdsområde.

Han vil blive savnet – såvel hos vores udsendte enheder som han flittigt besøgte som hos hjemlige enheder hvor han var en minister man kunne tale med som et menneske. Bliver svært for en ny mand at udfylde hans støvler – det kræver sin mand!

Jeg er i den grad imponeret over den “Kære” Rigmor Zobel… Hun har fået en form for straf og har ikke valgt at anke, hvilket jo må tolkes som en form for tiltrædelse af straffen. Så begynder hun Gud-hjælpe-mig at sidde i Reimar Bo’s show at hælde vand ud af ørene over at hun er blevet hårdhændet behandlet mm:” Ja, du har prøvet at der var en der ikke bare bukkede og nejede for dig!…Welcome to the real world!” Hvis du synes du er blevet så forfærdeligt behandlet, så meld det til statsadvokaten…det er jo alles ret. Men nej, fortsæt du bare med at svine dem, i dine øjne undermennesker til, som sørger for at vores samfund virker.

Al respekt for politiet. De kæmper sQ langt hen ad vejen, en ulige kamp.

Næ, smut du tilbage til dit Sne-Palads hvor du har haft snuden i jorden det sidste stykke tid – og bliv der!

Åh, velsignede mandag…det burde jo være den melding man kommer med når man slår øjnene op. Gør du det? Nej, mandag er mandag med alt hvad dertil hører. Dagen idag er jo så sandelig heller ingen undtagelse – sne og kulde til en afveksling, nye og “spændende” opgaver på jobbet – det bliver bare ikke bedre! Det der trækker lidt op er jo, at det er den sidste mandag i dette års februar, og ved du hvad det betyder? På mandag er det FORÅR!!! Jeps, den er god nok. Jeg blev gjort opmærksom på dette da jeg mødte på job, og der i min indbakke lå en invitation til intet mindre end en FORÅRS-GRILLFEST. Ved første øjekast ud af vinduet er det jo ellers ikke umiddelbart grill og forår der springer en i øjnene, men næste mandag: FORÅR – og se det er ganske vist!

DANMARK RYSTEDE!!! Hvad F****N er nu lige det for en overskrift? Den er at finde på EkstraBladet.dk, og sikkert også alle andre medier idag. Men hvor meget var det nu lige vi rystede? Jeg bor i Danmark – Sjælland – og jeg havde ikke lige de helt store nyreproblemer efter klokken 22.09, så helt slemt har det nok ikke været. Jo jo, bevares, der har været en der har hoppet lidt kraftigt i det jyske, og dermed fået Richter-skalaen op i det sindsoprivende felt af 4.7 – som jo – ja igen bevares – er meget set udfra dansk standard, men derfra og så sige at Danmark rystede…nej vel? Men til gengæld så har Erik og Birthe fra Agger – som åbenbart er en by i Jylland – en hund der bare har helt styr på det der…: “Den gik og peb, og jeg tænkte, at det nok var tid til at gå en lille tur med den, siger Erik Ruby Jensen. – Men den har simpelthen fornemmet, at der var noget på vej.”
Kilde: http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/article1302535.ece#ixzz0g3g5XRGV

Jeg ved da med sikkerhed nu, at næste gang jeg skal til Haiti, så er Samojede-Spidsen med!!

Det er sQ meget god humor!

Kilde: EB.dk

Så ser man lige mig, stå i min morgendøs på vej på work. Passer mig selv rimeligt stille og roligt på hovedbanen, venter på mit tog, ryger et stille stykke tobak, og hvad sker der så lige??? Jo, jeg bliver antastet af en narkoman der da lige mener at han har krav på en af mine cigaretter! Det er jo på en måde uskyldigt nok, men ikke lige den her morgen. Nej han bliver sQ rimeligt sur da jeg ikke deler hans opfattelse af hvad der er dit og mit – og i det her tilfælde er det altså mine smøger! Så bliver han sur! Vil slås og begynder så at true med at det ene og andet. Så vågnede jeg. Man skal sQ ikke antaste mig i min morgenkoger på perronen og opfører sig sådan – slet ikke når man som mig er fra Vesterbronx! Tror han kunne se på mig at han var på vej udi noget rod – ikke fordi jeg som udgangspunkt er truende eller lignende, men det gider simpelthen bare ikke at finde mig i! Han smuttede, og jeg kunne sætte mig i mit, tog dog med en lidt dårligere start på dagen…det var den med irritationsmenneskerne vi kom fra tidligere.

Det må vi hellere lade gå ud over de stakkels nye soldater…det triller jo nedad

Så er det sQ blevet et år siden man kom hjem fra Afghanerland – utroligt som tiden flyver når der ikke bliver skudt efter en og man kan vælge om man går højre eller venstre når man forlader de trygge rammer. Nu er der kun de daglige irritationsmennesker at kæmpe med i form af dem der vælter opgaver ned ad bakke.

Vil nyde dagen med at smutte udi botanikken og kigge på kommende krigere!

Og til dem med Vinterferie – gid det var mig!