IMG_0274

Kong Hans’ Kælder


Hej med jer… så er der gået laaang tid siden sidst og det beklager jeg. Men jeg kæmper pt. med at gennemføre en Merkonom på 4 mdr., så der er lidt presball.
Men jeg har tænkt mig lige at lægge lidt billeder og tekst op om min fødselsdagsgave fra Fruen – en middag på Michelinresaturanten Kong Hans Kælder. Det var en uge siden, men har nærmest først fået slået mave nu :)

Vi startede med et glas Rosébobler i det bløde med en lille aperitif bestående af bla. vagtel æg og  hjemmelavede chips af jordskokker. Super lækkert! Som man kan se ud af menuen, er der 8 retter. Vi valgte så en ekstra servering med Oscietre Caviar & Vildoxecapaccio – det var ret lækkert. Ha r aldrig tænkt de to sammen, men det virkede fint.

Vildoxe og Oscietre Caviar

Derudover er der også en aperitif der ikke er på kortet, med Røgede Fjordrejer og Rygeostcreme.  Til disse startere valgte vi at køre videre med boblerne, denne gang de “almindelige” af slagsen.

Røgede Fjordrejer med Rygeostcreme
Menuen

Som man kan se ud af menuen, så er det en blandet landhandel, hvor Æggeblomme og Muslinger var den hvor Fruen og jeg kiggede mest på hinanden…indtil vi kombinerede den med Vinen. Så skete der ting og sager i munden! Jeg kan desværre ikke huske alle vinene, men her husker jeg vi var på New Zealand med et lettere røget hvid sag, der stod fantastisk til!

Æggeblomme og Muslinger - æggeblommen har fået 5 kvarter ved 72 grader der gjorde den lækkert cremet.




Vi arbejdede os videre gennem menuen, der hele tiden blev suppleret af lækkert brød med to slags hjemmekærnet smør – en almindelige med havsalt og en på brunet smør rørt op med ymer og lavasalt! Der skulle man lige holde igen, at man ikke fyldt sig helt op det, for DET var lækkert!

Hummer med Allehånde Gulerødder og Hollandaise
Fyldt Lammeryg med Nye Løg og Hvidløg, hertil stegte lammehjerter i en skysovs

Desværre var vi begge så imponerede over mange af retterne, at vi glemte billederne, så der mangler et par stykker – blandt andet alle desserterne, men det må være undskyldningen for at komme igen :)
Der er dog et af Osten, et kæmpe udvalg hvor vi begge valgte at lade den gode betjening vælge for os. Et godt valg!

Lidt Oste med Garniture

Alt i alt har jeg kun rosende ord tilovers for dette fine gamle spisested. Super betjening der var tilstede når den skulle, og gav plads når vi skulle nyde. Et overdådighedshorn af fantastiske råvarer, sammensat med de helt rigtige vine for derved at skabe en super ramme om en god aften…i den MEGET dyre ende. Ja, det er dyrt at spise et sådan sted, men man betaler for hele oplevelsen! Også den lille goodybag med Paté, Crackers og Kong Hans’ egen øl der følger med når man går hjem – bare hvis man stadig lige var lidt sulten :)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *