Såret eller ikke såret…that’s the question!


Ekstra Bladet har idag en artikel om danske soldater såret i tjeneste i Afghanistan. I artiklen “Forsvaret vildleder om sårede soldater” omtales bla. at der er flere soldater, såret, end dem der er blevet oplyst til Folketingets Forsvarsudvalg. EB har sammenholdt med de meldinger der som regel er at finde på HOK’s hjemmeside, og er i den anledning kommet frem til, at det af Forsvarsministeren oplyste tal, ikke er retvisende.

Det er sikkert osse korrekt, men man er sQ osse nødt til at skelne. I EB’s verden, virker det som om man skal oplyse om alt, lige fra et bortsprunget ben til en rift på kinden. Det er korrekt, at man skelner mellem forskellige méngrader, og i den anledning osse om man kategoriseres som såret eller tilskadekommen.

Som EB’s artikel lægger op til, så kan man godt være blevet skudt, men uden og få en méngrad over 5%, hvilket så ikke kvalificerer dig til at være såret.

Jeg er som udgangspunkt, ikke særlig tit enige med EB og deres jagt på sensationer. De har jo, som udgangspunkt, en meget “rød” holdning til tingene, hvilket kommer til udtryk i deres evige søgen efter fejl hos den siddende regering. Dette ender så som regel med, at dem der er styret – ufrivilligt, for sådan virker et demokrati nu engang – af den siddende regering (læs Forsvaret og deres ansatte) osse lige får en tur. EB vælger jo at se deres egen verdensopfattelse, og derved ikke bruge den objektivitet der som nyhedsmedie ellers er dem påkrævet. Dette kommer for alvor til udtryk, når man så prøver at korrigere dem i deres fejlagtige oplysninger, og de kategorisk afviser at bruge oplysninger, der ikke tjener deres sag.


Men for at vende tilbage om sagen om sårede, så er jeg liiiiidt enig på nogle pkt. Hvis du er såret er du såret. Hvis du bliver skudt i benet og kan løbe marathon et år efter, har du stadig været såret, du har bare været heldig. Det er nu nok de færreste der er blevet skudt, der vil være enige i at de IKKE er sårede, og det er det jeg hæfter mig ved.

På mit hold i Afghanistan, havde vi en soldat der blev skudt i armen/skulderen. Jeg stod ved siden af ham da det skete, så jeg ved sQ at han blev ramt – det var IKKE bare en lille rift. Han kom sig relativt hurtigt og kom ud til os igen efter vores leave. Her “vælger” han så at blive ramt i benet af et fragment fra en eller anden form for granat og ryger tilbage til DK for at blive lappet sammen. Igen vender han tilbage for at afslutte missionen på den korrekte måde, hvilket for de fleste, er meget vigtigt da det giver en god psykisk afslutning. Denne soldat blev – selvfølgelig – indstillet til medaljen for sårede i tjeneste, og alle forventede lissom osse, at hvis nogen skulle have den, så var det ham. Det skete så bare ikke. Han var ikke såret “NOK”??? Og så vender vi jo fluks tilbage til den problemstilling, fremstillet i EB  – hvornår er man såret? Hvor mange liter blod skal man efterlade i Afghanistan? Og skal der ligge en kropsdel dernede stadig, før man er såret? Føromtalte soldat endte med at få  – og hold nu fast – et diplom og EN ÆSKE CHOKOLADE!

Og se det er ganske vist…



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *