Pas på den ikke også rammer dig!


Nedenstående er ikke noget jeg selv har skrevet – det kunne det godt have været – men det kommer fra en udsendt kollegas FacebookUpdate. Læs det og reflekter lidt over det…det rammer nemlig også Dig!

 

Danmark, du gør mig trist til mode. Jeg forstår dig ikke længere, og føler mig både udenfor og forfulgt. Hvad tænker du når du stirrer ugenert på mig i uniform på vej på arbejde? hader du mig, og dømmer du mig? Jeg har noget på hjerte, men kan du lytte til mig når jeg går på arbejde i grønt?

Danmark, mit smukke og tolerante land. jeg græder for dig. Din nyligt fundne evne til at tage alting ud af kontekst og din trang til at dømme alt, ligegyldigt om du forstår det eller ej, i etikkens og den politiske korrektheds navn gør mig umådeligt trist. Men jeg forstår hvor du er på vej hen af, det er tydeligt for alle hvad det er der sker. Ikke mindst dine politikere der vedtog bidraget har forfærdende travlt med at vaske deres hænder og kræve kommissioner, imens de igennem indgriben i regler og situationer de ikke forstår, gevaldigt hæmmer vores evne til at løse den opgave de har sat os til, og forholder sig til sager i pressen, før efterforskningerne er afsluttet. Danmark, du vasker dine hænder op til tilbagetrækningen fra Afghanistan, og jeg skammer mig over at du ikke støtter den opgave mine kolleger og jeg løser for dig. Men du har taget dit valg, og virker meget målrettet, så derfor vil jeg på forhånd sige undskyld for mine to udsendelser til Afghanistan, hvor jeg var udsendt af den danske hær, på ordre fra det danske folketing, valgt ind af den danske befolkning. Undskyld til de civile vi har reddet på felthospitalet, undskyld til kvinderne på kvindecenteret i Gereshk, undskyld til børnene i skolerne, undskyld til den afghanske mand der med tårer i øjnene takkede mig for at hjælpe hans land. Undskyld til den danske regering for at deltage i jeres mission, og undskyld til den danske befolkning for min formentligt uetiske færden.

Nu har jeg sagt undskyld. Så håber jeg at jeg næste år til soldaternes flagdag kan undgå højlydt at blive kaldt barnemorder to gange i metroen, på vej til indvielsen af monumentet for mine dræbte kammerater. Jeg vil ikke tage mig selv yderligere i forsvar, da det er umuligt og meningsløst at argumentere over for folk der dømmer uden viden, dokumentation, og belæg. jeg vil dog hjertens gerne støtte op om de danske feltpræster, der løser en umådeligt vigtig og svær opgave i Afghanistan, og gøre det helt klart over for Danmark, at danske soldater så absolut ikke tager i hellig krig, og med fuldt overlæg kaster sig over tortur, mord og andre brud på geneve konventionen. Det gør taleban tilgengæld.

I kampen for friheden til at eksistere og ytre sig, er ofrene de kæmpende. Vi kæmper for et fremmed lands sag, i vores eget lands tjeneste, i håbet om at vende hjem til et land der så efterfølgende udstøder os. Danmark, mit liv og mit land, har du plads til os i dit berømte tolerante hjerte? eller blev det sidste skridt ind i det internationale samarbejde ét for meget, og skal fodsporene slettes?

Jeg vil nu gå trist i seng, i håbet om at du en dag vil forstå og acceptere mig, og høre min historie før du offentligt dømmer mig og stiller mig for had.

 

Denne sløjfe er der meget få af vores politikere der burde have lov at gå med - det kræver nemlig at man rent faktisk STØTTER soldaterne


5 meninger om “Pas på den ikke også rammer dig!”

  1. Ja, jeg ved godt den er fra Nordin – Og den rammer rigtig rigtig fint! Jeg har fået den fra en kollega der er afsted dernede nu.
    Det er noget der giver stof til eftertanke og som burde få politikerne på Borgen til at tænke sig lidt om…

  2. Saadan er det altid med danskerne og deres politikere. Se paa historien 1939 – Mai, 1945. Men dine undskyldninger er malplaceret. I goer hvad I kan for at goere Afg et bedre sted. Bare man kunne have nogen tillid til at alt det man goer nu ville komme til at have nogen betydning den dag Nato forsvinder igen

  3. Der er da godt nok en der føler sig som offer der. Hvis folk kigger på ham når han står i sin uniform og er på vej på arbejde, så tror han med det samme at folk hader ham – det er vel meget almindeligt at kigge på en person som skiller sig ud i mængden, hvilket man må sige han gør i og med at han har uniform på.

    Og med hensyn til debatten herhjemme, så er det jo nødvendigt at gå kritisk til værks, fordi det er krig der er tale om og folk dør – men dermed heller ikke sagt at det ikke har hjulpet en masse afghanerne også. Jeg er bare ikke sikker på at det har hjulpet mere end det har skadet (uden og vide det). Og det siger jeg på trods af jeg selv har bekendte som har været afsted og som også er kommet til skade.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *