Mad, El-Gulv, BIF – U name it!

Så kom der sQ lige en søndag forbi, og med den…INGEN tømmermænd! Fantastisk. Man skulle tro at man i en alder af 32 ikke ville blive synderligt overrasket over ovenstående fact, men ikke desto mindre har de sidste mange weekender været præget af denne dødsensfarlige weekendsygdom.

Nu kan man så sidde og kigge tilbage på en uge der har budt på mange forskellige og til tider meget irriterende oplevelser.

Har jo haft “æren” af at stå for et sanitetskursus for en flok stabsøgler (folk i forsvaret der bruger meget tid på et kontor). Det kan lynhurtigt afsløres, at det er noget mere udfordrende end bare at undervise “gokker”, men samtidig osse ret griner. De laver jo nogle helt igennem underlige ting, men hvad fanden, så er man den oplevelse rigere. Højdepunktet var vores tur i felten med krudt og kunstigt blod. Det var en “eye-opener” for de fleste.

Ugen her bød osse på et nyt afsnit i føljetonen om det utætte badeværelse. Har nu, i samarbejde med mureren, fået støbt gulvet. I den anledning skulle jeg montere el-gulvvarme, som efter sigende (og jf. brugsforvirring) skulle være lige til – NOT! Man skulle tro, at når man nu har et badeværelse på små 4 kvm., så ville det passe med at man købte 2, 5 kvm. Det gjorde det ikke. Nu er det jo sådan med sådan noget gulv, at når man har købt en vis mængde, så er det den man skal lægge ud. Man kan ikke forkorte eller ændre det på nogen måde, så da jeg gennemskuede det – ca. samtidigt med at jeg opdagede at jeg skulle have nøjedes med 1,5 kvm. – så var jeg  jo nok ved at brænde sammen. Det er nu endt med, at jeg har lagt dobbelt ledninger i hele badeværelset, så vi sikkert ender med at skulle have varmesikre sokker på i bad. Mureren syntes ihvertfald det var et hit. Han var nødt til at spartle to gange… Nu håber vi bare på at det hele virker, så vi kan have et effektivt bad i løbet af ugen.

Vi må forresten heller ikke glemme Brøndby…jeg er nødt til lige at træde i det:

  • FCK – BIF              2 – 0
  • VARDE – BIF   4 – 2!!! (Varde er en 2. DIV klub hvis du skulle være i tvivl)
  • BIF – SIF               0 – 2

Det er og bliver et bondehold!!!

Hov, og så må man ikke glemme, at fredagen stod på Rib-Eye med ovnstegte minikartofler og hjemmelavet Bearnasie.

Lørdag: Mørbradbøffer med ChampignonFlødeSovs- med streg under SOVS! Begge dage selvfølgelig efterfulgt af gode mængder rødvin :)

Hav en god uge og husk at se frem til “Onsdags-Gyseren” på TV3 – Amalies Verden! Det er fand’me griner TV.

Nyheder til folket…

Det er de sjoveste ting man får fra hånden når man render lidt hjemme. Har jo prioriteret at få bugt med afspadseringspuklen i den her uge – skal dog lige bruge 8-10 uger mere før den er væk – og så er man en del på nettet i løbet af dagen.

Så kan man jo ikke lade være med:

1. At oprette lidt flere blogindlæg

2. Læse en del nyheder på nettet.

3. At kigge mureren over skulderen, og lure “tricks”

Mht. #2 så bliver man jo lidt afhængig af “nyhedstrømmen” på saglige sider som f.eks. Ekstra Balden. Her har man jo på det sidste kunne følge Anni’s fantastiske op og nedture. Og med Anni, menes der selvfølgelig selv samme person, som af visse medier er blevet kaldt “Flæske-Læben” – fuldstændig tarveligt, da flæsk faktisk kan være ret lækkert. Hold da kæft et cirkus med hendes retssag. Halvdelen af de dommere mm. der deltager i den sag, har sikkert været en tur forbi Skt. Kjelds Plads i hendes etablissement, så hun bliver da stensikkert frikendt. Men vi venter spændt på dommen.

Anni derimod, kan man mistænke for at have hyret “Den Etbenede Bomber“. Han har jo fuldstændigt fjernet al fokus fra alle nyheder om andet end ham i den sidste uge. Igen må Anni være misundelig, da han har fået mere opmærksomhed på en uge end hun – forhåbentligt – nogensinde får. Og når det nu er en uge siden han rendte rundt i Ørstedsparken med en pakke på maven – normalt har enlige mænd i Ørstedsparken en pakke i bukserne – så lad os lige gøre status over hvad vi ved.

BT har fundet ud af hvem manden er. Respekt at de opklarer det før alverdens efterretningstjenester – burde danne grundlag for en budgetforøgelse til PET, så alle agenterne slipper for at sidde og belejre Bagsværd Biblioteks internetcomputere og derigennem prøve at finde manden.

I denne nyheds strøm må man skam heller ikke glemme en så fantastisk historie som “Sex med dyr er slet ikke så tosset” fra Ekstra Bladet. Hvad fanden sker der nu for det? Så er det pludselig ok at knalde en ged eller hva? Det åbner selvfølgelig helt nye muligheder for ovenstående Anni og hendes kommende jobmuligheder.

FarmerDating får osse pludselig en ny mening…

“Sådan skal det se ud på den model”

Det var det svar der kom tilbage fra en tømrer der lige skulle se på de fejl og mangler der var anført på sedlen.

Opsummering: Vi er igang med altanprojekt med tilhørende nye døre ud til gård mm. I den anledning har vi blandt andet fået ny lysning. Afslutning mod væggen er rimeligt grimt lavet, og der stikker kabler ud! I samme anledning er der, fra håndværkerfirmaet, lavet en fejl og mangel-liste man kan udfylde hvis der er noget man ikke er tilfreds med. Og gæt hvad jeg ikke er tilfreds med.

Sådan skal det åbenbart se ud efter håndværkeren melder alt færdigt

Som man jo kan se på billedet, så synes jeg ikke umiddelbart det er ok. Når man så får meldingen: “at sådan noget er skam ikke en del af projektet” og “den må du lige ordne med en maler” – så brænder jeg sQ sammen. Skal jeg så gå og kigge på ledninger – der muligvis er strømførende – og leve med det træk der kommer ind? Næ, tømrermand, det kan du glemme. Jeg venter sQ ikke på at det bliver “Mahogni med tiden”, det skal bare laves…NU!

Ellers må jeg jo heller planlægge en masse øvelser MEGET tæt på din bopæl – helst klokken kvalme om natten, og så kommer meldingen til dig: ” Ørepropper”

To Bath or Not To Bath

Kører den vilde urtidsmandestil for tiden. Badeværelset er konstateret utæt – for lang tid siden – og nu er der så en murermand igang med at splitte det hele ad.

Sådan skal der IKKE se ud under et badeværelsesgulv...

Nej, som man kan se på billedet, er det sQ nok meget godt at det bliver lavet. Ham Mega-Kæmpe-Tumpe-Tosse-Idiot-Fysioterapeuten der har boet her før og lavet ovenstående bad, har tydeligvis haft nål i armen konstant! Kan man sQ godt blive lidt træt af.

Nå, men det resulterer jo i at man kommer sine naboer lidt mere ved, da det jo ikke kun er et bad man mangler….! Get It?!?!

Men hold da helt snudeskaft hvor man glæder sig til det er slut og overstået!