Black(Out) Friday på de Jydske Motorveje

Denne den sidste fredag i det Herrens efterår 2014, kommer jeg ikke udenom to ting der vælter sig på.
Vi er, her i Danmark, et folkefærd der spejler os i vores storebror på den anden side af Atlanten. Det være sig i den for længst indfasede Valentines dag, Halloween og nu også Black Friday… Det er på sin vis en fin ide, at starte julesalget op i god tid med nogle ”gode” tilbud.
Oprindeligt fik Black Friday (BF) sit navn, i USA, efter farven sort, da man fra januar til november kørte med røde tal på bundlinjen i detailhandlen. BF var så startskuddet til et regnskab med sorte tal. En anden ting var, at gaderne var ”sort af mennesker”.
Nok om det. Det sjove er nu, at man i Danmark er hoppet med på vognen. Alle spammails der er landet i min indbakke den sidste uges tid, er alle omhandlende Black Friday – som det jo meget politisk korrekt også hedder i Danmark. Nu skal der shoppes i bund i Bilka, Elgiganten og alle de andre udsøgte butikker. At det så falder sammen med lønningsdag er jo bare en bonus.

Hvor kæden hopper lidt af for mig, er sammenkædningen med de netop aktuelle begivenheder i Ferguson. Her blev en sort ubevæbnet mand, skudt og dræbt af en hvid politimand. Uden at skulle gå i detaljer om såvel episoden som mine personlige holdninger, så er det der sker efterfølgende forfærdeligt – gadekampe, røverier og plyndringer.
Der er nu oprettet et hashtag – BlackOutBlackFriday – der skal få forbrugerne i USA til at droppe deres forbrugsfest, for derved at få politikere mm i tale, i forbindelse med Ferguson. Om det virker finder vi jo ud af om et par dage, når detailhandlen i USA kommer med deres opgørelse af BF. Et er dog sikkert, at der er mange kræfter på de sociale medier, der støtter op om dette. En del skuespillere og andre meningsdannere er med på bølgen via de sociale medier, og de rækker jo vidt…Hele vejen til Danmark. Jep, Danmark (!)
Der er nu mennesker i Danmark der, helt alvorligt, mener at de vil droppe Black Friday DK Edition?!?! But why? Det er en netop opstået begivenhed herhjemme og man tror selv, at hvis man dropper at handle en ny Denver fladskærm i Bilka, så lytter den amerikanske kongres? WTF? Tror du selv at du ved, ikke at bruge din bistand i City 2 på en fredag, får nogen former for indflydelse… O-M-G! Ja, er nødt til at ty til forkortelser, da målgruppen for dette ellers ikke forstår det. Det må være en uoplyst teenagerting…

Den anden ting der skal slutte dette efterår, er historien om at Blå blok nu vil have – ENDNU – en motorvej i Jylland! Og igen er jeg nødt til at bruge udenlandske ord: BUT WHY?!!
Den skal gå parallelt med Hærvejen, fra den tyske grænse til Limfjorden. Det skal der så postes 15-20 milliarder efter.
Har i prøvet at køre på nogle af de nye motorveje i Jylland?!?! Der er jo ingen biler? Ordet myldretid i Jylland, dækker over samme mængde biler som søndag morgen kl. 2 på Ring 3. Der er veje i det nordlige Mongoliet der er mere fyldt end de nye motorveje i Jylland.
Hvad er incitamentet for en sådan motorvej?
Man søger at bremse grænsehandlen, men laver en nu en motorvej til Calle, Poetzsch og de andre ølpushere syd for grænsen – direkte fra Nordjylland! Der må være mange tørstige blå vælgere i nord, der skal have hurtig uhindret adgang, til Blå Cola, Mokai og papvin.
Er tilbøjelig til, igen, at bruge forkortelsen O-M-G, da der her åbenbart er røget Jysk teenagerpopulisme ind i valgkampen.

Rådne langsomme æble…

Så er det update-tid igen. Min stakkels gamle iPhone 4S, skal åbenbart opdateres til noget endnu smartere og nyere og hurtigere og….hov vent….

Kom ved en fejl til at sætte min telefon til at opdatere til nyeste IOS… FAIL! Den har nu ikke været funktionel i 3 timer…

Så La’ Da Vær!

trap
Ipad’en får de sQ ikke!

Luksus-Hippien kommer, med fyldte lommer…

Overskriften er nærmest som taget ud af en Dennis Jürgensen bog. Luksus-Hippie…smag på ordet og gør op med dig selv, om det er sødt eller surt… Den kan gå begge veje, men som man jo kan forvente af et ord med en, for mange, negativt ladet klang, så går den ikke min vej.

Velstillede og forandringssøgende

Jeg bor på Vesterbro, i smørhullet af forskelligheder og tolerance…Or so it would seem. Der er kommet en snigende tendens til manglen på tolerance.

Hvad er det lige Vesterbro er for et sted? For den menige dansker med mere end 25-30 år på bagen, vil mange nok tænke BZ’ere, Sorte Hest og narkomaner og Ludere i store mængder. Det er egentlig stadig rigtigt, for så vidt angår typerne – det er mængden der er svindende.

Den er istedet i fuld gang med, at blive udskiftet af barnevogne og småbørnsforældre – mange af dem, tidligere ovennævnte BZ’ere og lapser. De er nu nået til punktet i deres liv hvor der skal stiftes familie, drikkes cafe latte på Citröen og leges i Skydebanehaven.

Disse nu ressourcestærke individgrupper overtager lige så stille bybilledet, og fortrænger de tidligere faste indslag omkring Istedgade og sideveje. Dette medfører jo lidt splid, da småbørnsforældrene ikke er vildt imponerede af andre, end naboen med en flottere barnevogn. Deres agenda er ikke til at tage fejl af:

Der skal ryddes op, byfornyes, være mere plads til stationcar’en og ikke mindst VÆRE STILLE kl. 20.




BabyGhetto

Det nok største bevis på, at der nu er ved at herske en “Baby-Mafia” på Vesterbro er at finde i Toves Galleri. Et “Shoppingcenter” der blev lavet midt  i de pengekastende 00’er. Dette er nu en Babytøjsbutik – nok en af de største i Storkbh. Den blev selvfølgelig lavet grundet mangel på lejere i de fine nye lokaler, men hold nu op!

Nu er det super belejligt for Luksus-Hippierne, at de kan smutte forbi og savle over det nyeste trendige bleskiftningsagregat på deres vej mod Riccos for at fylder deres kopholder på barnevognen op, så de kan komme i parken og samle kræfter til kampen mod, den larmende ungdom om aftenen.

For de larmer jo…de unge, og dem med en ungt sind – UDEN børn. Det er efterhånden sådan, at man bliver mere nedstirret på gaden hvis man er over 30 uden barn, end hvis jeg kom spankulerende med en barnevogn, nøgen i høje hæle med en papkop i hånden – bare Emmaljunga-vognen er der, er du home-free!

Eksemplet taler sit sprog

Og det nok mest grelle eksempel på den her nul-tolerance fra Luksuserne, oplevede jeg en lørdag for en god måned siden. Vejret var fantastisk den lørdag i start august, hvor en god ven havde inviteret til fødselsdag. Planen var sat i god tid, og vejret holdt jo, så ude i Sydhavnen, hvor min ven bor (lille stuelejlighed med egen lille have) i noget af det fine fine nye, var der hygge med højt humør, lettere musik og glade, ca. 15, mennesker. Glæden varede kort… Klokken ca. 1955 – altså FØR kl. 8 om aftenen, kom der gudhjælpendemig en nævenyttig trunte over fra NABOEJENDOMMEN, for at bede os om at gå ind og skrue ned og så mente hun ellers nok at den her fest vist havde varet længe nok… Bevares, vi startede kl. 16, så fire timer med glade mennesker der NETOP havde tændt for musikken er jo ikke til at bære.

Det skal meget ærligt indrømmes, at jeg nok ikke var den mest diplomatiske overfor hende der. Ordet Luksus-Hippie blev ihvertfald brugt mod en person, for første gang der.

Det er mig ubegribeligt, hvordan de her mennesker kan tage sig selv seriøst?! Jeg er meget enig i, at der skal være plads til alle i den her fantastiske hovedstad. Men der er altså grænser for, hvor meget de her totalt nul-tolerante mennesker skal have lov at bestemme.

Fat nu, at i bor i en HOVEDSTAD. Der bor mere end 1 million mennesker på et relativt lille sted, og det afstedkommer altså larm og gnidninger. Du har valgt at bo op og ned af andre mennesker, der osse har et liv, og som måske synes, at din lille Hans’ skrig og skrål hver evig eneste dag i baggården, er MINDST ligeså irriterende som Metallica kl. 2 om natten – men det er jo næsten værre end mord og møntfalskneri hvis man nævner det… Tre ord til dig din Luksus-Hippie:

F-L-Y-T    P-Å    L-A-N-D-E-T!!!

barnevogn

Pas på den ikke også rammer dig!

Nedenstående er ikke noget jeg selv har skrevet – det kunne det godt have været – men det kommer fra en udsendt kollegas FacebookUpdate. Læs det og reflekter lidt over det…det rammer nemlig også Dig!

 

Danmark, du gør mig trist til mode. Jeg forstår dig ikke længere, og føler mig både udenfor og forfulgt. Hvad tænker du når du stirrer ugenert på mig i uniform på vej på arbejde? hader du mig, og dømmer du mig? Jeg har noget på hjerte, men kan du lytte til mig når jeg går på arbejde i grønt?

Danmark, mit smukke og tolerante land. jeg græder for dig. Din nyligt fundne evne til at tage alting ud af kontekst og din trang til at dømme alt, ligegyldigt om du forstår det eller ej, i etikkens og den politiske korrektheds navn gør mig umådeligt trist. Men jeg forstår hvor du er på vej hen af, det er tydeligt for alle hvad det er der sker. Ikke mindst dine politikere der vedtog bidraget har forfærdende travlt med at vaske deres hænder og kræve kommissioner, imens de igennem indgriben i regler og situationer de ikke forstår, gevaldigt hæmmer vores evne til at løse den opgave de har sat os til, og forholder sig til sager i pressen, før efterforskningerne er afsluttet. Danmark, du vasker dine hænder op til tilbagetrækningen fra Afghanistan, og jeg skammer mig over at du ikke støtter den opgave mine kolleger og jeg løser for dig. Men du har taget dit valg, og virker meget målrettet, så derfor vil jeg på forhånd sige undskyld for mine to udsendelser til Afghanistan, hvor jeg var udsendt af den danske hær, på ordre fra det danske folketing, valgt ind af den danske befolkning. Undskyld til de civile vi har reddet på felthospitalet, undskyld til kvinderne på kvindecenteret i Gereshk, undskyld til børnene i skolerne, undskyld til den afghanske mand der med tårer i øjnene takkede mig for at hjælpe hans land. Undskyld til den danske regering for at deltage i jeres mission, og undskyld til den danske befolkning for min formentligt uetiske færden.

Nu har jeg sagt undskyld. Så håber jeg at jeg næste år til soldaternes flagdag kan undgå højlydt at blive kaldt barnemorder to gange i metroen, på vej til indvielsen af monumentet for mine dræbte kammerater. Jeg vil ikke tage mig selv yderligere i forsvar, da det er umuligt og meningsløst at argumentere over for folk der dømmer uden viden, dokumentation, og belæg. jeg vil dog hjertens gerne støtte op om de danske feltpræster, der løser en umådeligt vigtig og svær opgave i Afghanistan, og gøre det helt klart over for Danmark, at danske soldater så absolut ikke tager i hellig krig, og med fuldt overlæg kaster sig over tortur, mord og andre brud på geneve konventionen. Det gør taleban tilgengæld.

I kampen for friheden til at eksistere og ytre sig, er ofrene de kæmpende. Vi kæmper for et fremmed lands sag, i vores eget lands tjeneste, i håbet om at vende hjem til et land der så efterfølgende udstøder os. Danmark, mit liv og mit land, har du plads til os i dit berømte tolerante hjerte? eller blev det sidste skridt ind i det internationale samarbejde ét for meget, og skal fodsporene slettes?

Jeg vil nu gå trist i seng, i håbet om at du en dag vil forstå og acceptere mig, og høre min historie før du offentligt dømmer mig og stiller mig for had.

 

Denne sløjfe er der meget få af vores politikere der burde have lov at gå med - det kræver nemlig at man rent faktisk STØTTER soldaterne


Konen med æggene…

Dagens aviser – med JP i spidsen – har idag indlægget om, at regeringen vil prøve at leve op til deres valgløfte om billigere billetter til den kollektive trafik. Positivt lige umiddelbart, men nej. Som med så meget andet når vi snakker den nuværende regering, så skal man lige læse mellem linjerne.  Planen er at låne – jep: LÅNE – 10 milliarder fra den kommende projekterede betalingsring, så de kan nedsætte prisen på offentlig trafik…den lader vi lige stå lidt…

Altså, de vil låne penge der ikke eksisterer endnu, fra et projekt der ikke er endeligt vedtaget, for at opfylde et løfte der i forvejen er brudt?!?!?

” -Det er ikke nyt, at vi ser på mulighederne for at bruge pengene fra betalingsringen, inden de fysisk er kommet i kassen” – Rasmus Prehn.

Og så synes de røde, at den gamle regering var ansvarsløs??? Altså, det er jo ikke just håndører de har i tankerne. Det er trods alt 10 milliarder – 10.000.000.000 kr!

Det sjove er så, at om 3-4 år, når den blå regering så sidder tilbage på tabureten, og bare vent at se, det sker, så starter de ud med et underskud på 10 milliarder, som de røde har brugt på forventet efterbevilling, taget fra et projekt 4 mennesker ønsker, og som med al sandsynlighed bliver nedlagt lige så hurtigt som det tager Lars Løkke at trykke dronningen i hånden og sige: “Deres Majestæt, bare rolig, vi er tilbage”

Det er jo gældsskruen uden ende! Prøv nu at kigge på, at vi er et af de eneste EU-lande der stadig bruger AAA  jf. Standard & Poors. Det tager sQ ikke mange øjeblikke at miste den status, men det tager lang tid at få den igen.  Og med den manøvre de røde er igang med, så ryger vi sQ ned på at bruge dynamo igen!

Altså nu er jeg jo hverken politiker eller akademiker, men jeg forstår det sQ ikke…

Storm over land – men mest i et glas vand…

I denne uge har man kunne følge med i en føljeton om vejr af bibelske propotioner, hvor de forskellige Vejr-Profeter, har dizzet hinandet. Emne? Stormen på fredag!
Så sent som igår kunne dette billede med tilhørende artikel ses i BT:

Med tekst fra Hr. Jarnvig, TV2-Vejret:

– Vi får rigtig blæsende efterårsvejr i denne uge. Især fredag ser farlig ud, for der er stor enighed i prognoserne om, at vi kommer op på rigtigt stormvejr, og det kan give væltede træer, flyvende tagsten og aflyste færgeafgange. ” – hele artiklen her.

Husk lige…det  var prognosen IGÅR!
I dag ser det jo så lidt anderledes ud…

Er det ikke bare som om, at fordi vi bor i Verdens mest uinteressante land, rent vejrmæssigt, så skal det bare skrues op til noget fuldstændigt sindsygt! TV2 News står sikkert allerede klar på havnen i Esbjerg og venter på stormen “går i land”

Bevares, lader mig da selv rive med, når der ligger en meter sne som sidste år, og som i ’99 da det rent faktisk BLÆSTE! Men come on – 6 m/s er altså ikke engang nok til at man gider at pakke kiten ud.
Nogen gange tror jeg virkelig, at de sidder i en kælder uden vinduer, og bare kaster en terning, og så laver de en vejrudsigt ud fra det. Så kommer de på dagen, hvor hele Danmark har planlagt bryllup og konfirmation i haven – da meterologerne jo lovede skyfrit og 25 grader og det sner og hagler og er minus 25 – og siger: “Ja, men der var jo en  vis usikkerhed forbundet med det…”

Nå, men lad os nu se om ikke vejret når at ændre sig i deres Theblade og kyllingeben, inden fredag, og vi allesammen sidder i Nyhavn i korte rør og Hawaiiskjorte! Se dét ville sQ være et rigtigt eventyr!

 

 

Julens “glæder”

Oh, så er den søde Juletid over os igen – og med den, alle de “fantastiske” film, serier og ikke mindst musik!
Det er da imponerende at NOW Christmas, kan blive fremhævet som “Årets JuleCD”…HVER ÅR! Kom nu ind i kampen. Der kan efterhånden ikke være nogen der ikke har den CD, eller en tilsvarende. John Lennon og YokoMoko der bare hygger med at synge Julen ind, og Band Aid der – uden egen vindings skyld – synger penge hjem til Afrika (for alle de KODA-penge den STADIG producerer, ryger da stensikkert derned).


På TV er det heldigvis MEGET bedre!
Hvem elsker ikke The Holiday og Love Actually! I hope You Do! for du kan være så sikker som, at et eller andet inferiørt kvindemenneske skriger noget mærkeligt i en skinger stemme på virkeligt dårlig jysk når hun står under en gren fra en snylteplante med giftige bær (du har en i familien), at de viser dem. Samme film, samme The Julekalender, samme musik og samme åndede reklamer omhandlende Julen!
Nu skal jeg ikke lyde som en totalt Grinch, men som en af mine FB-buddies skrev:”Der har kun været én Jul – resten er Jubilæer”
Hov! Hvor blev Wham lige af? AAARRRGGG!!!! Krise!!! DEN ER IKKE PÅ NOW X-MAS 2011!!!! Hvad gør vi?!?!?! Godt vi har dem fra 2000-2010.
24 gange 4 = 96
Kan du gætte hvor jeg er på vej hen? Nej? Så er du ikke bøsse, gift eller i et forhold. 96 er nemlig antallet af afsnit i serien “Sex And The City” Du ved, den serie som koner/kærester er helt vilde med, og som de på TV3, IGEN i år, viser HVER aften i – du gættede rigtigt – 4 afsnit! For jeg ved ikke hvilket år i træk!
Nå, men som sagt er jeg ikke en totalt Grinch, bare lettere træt af gentagelser. Jeg er sQ rimeligt glad for Julen, og alle de goder følger med (Mad, Julefrokoster, Familie og GAVER). Og jeg glæder mig til ferie, fest, familie og fed mad!
Så herfra skal lyde:
Prøv noget nyt, kram en Brøndbyfan (han trænger, bare husk at vaske dig bagefter)
Glædelig Jul – og lad den nu ikke være en gentagelse af sidste år.

NemID og fremtiden/nutiden…

I dagens “Dine Penge” er der en artikel om, at unge dumper NemID, grundet papkortet:

http://www.dinepenge.dk/bank/de-unge-dumper-nemid#new

Kommunikationschefen Jette Knudsen (JK) udtaler:”…da dette projekt blev sat i søen i 2008, da var smartphones ikke særligt udbredte…” Nej, det er meget muligt, men såvel mobilt bredbånd til bærbar pc, samt DEN BÆRBARE var jo opfundet i 2008. Så man kunne muligvis, fra DanID’s side, have forudset at verden ikke er, eller på noget tidspunkt har været, stationær! Alt er i bevægelse, verden og mennesker udvikler sig. Fremtidsforskere har i årtier snakket om den fremtidige mobilitet i menneskets behov!
DanID er helt ude af trit med virkeligheden, og prøver nu, med ovenstående udtalelse fra JK, at komme med en eller anden form for undskyldning for, hvorfor deres DYRT søsatte projekt, er en dødsejler fra start…hvis det i det mindste så bare virkede.

KBH Kommune i Julehumør

Ovenstående udklip, er fra Vesterbro Bladet uge 51.

Og man må da sige, at i disse tider, hvor man snakker om mangel på velfærd, at det er der på ingen måde mangel på i KBH!

Tænk sig, at man bevilger penge til en park, hvis hovedformål er, at “øldrikkerne” (læs: Alkoholikere) har et sted at sidde! Det er sQ da flot!
Ville gerne se andre byer, rundt om i verden, stå bag et lignende projekt.

Nu kan det lyde sarkastisk, men det er på ingen måde tilfældet. Jeg er helt klart tilhænger af at vi har steder som disse. Af flere grunde.

For det første kan jo nævnes, at de førnævnte øldrikkere egentlig er relativt harmløse mennesker, som typisk har en hund, så hvor ellers end i en hundelufterpark. Derudover, hvis man skal se lidt mere praktisk på det, så er det jo fint at man har dem samlet et sted. Så ved man hvor man skal gå hen – eller holde sig fra! Man ved jo osse man skal holde sig fra Ørstedsparken efter mørkets frembrud…

Grønlænderne på Vesterbro Torv, kunne lære lidt af det. Dem er man jo tvunget til at kigge på, når man bevæger sig op ad Vesterbrogade. Og de har osse hunde – som aldrig er i snor – de råber og skriger (når de ikke er bevidstløse af druk), og skaber generelt utryghed for mange af de forbipasserende, der ikke ved, at en stiv grønlænder som udgangspunkt ikke er farlig med mindre man er indenfor ånde-afstand af ham/hende (kan være svært at kende forskel). KBH Kommune, find lige en park til dem oz! Jeg skal nok hjælpe med at bygge hegnet.

Næ, lad os få nogle flere befolkningsspecifikke parker! Så vil man, udover HomoPark, Dranker-parken og  Is-Parken, kunne gå i Barnevognsparken (hvor frie patter er tilladt OG tilskyndet), ForfatterPark (tweed er valgfrit) og Chokoladeparken (Summerbird butikker alle steder).

Det bliver fantastisk alsidigt.

Og med dette kommer så ønsket om en God Jul…i hvilken park du ønsker.