Så kører bussen igen

Weekenden kom, gik og sejrede endnu en gang over min lever. Fantastisk som man ellers lige planer at tage en slapper, og så bliver man rodet ind i noget alkohol.

Denne gang var vi ellers startet stille og roligt, med en lækker roastbeef og HJEMMELAVET bearnaise sauce…dertil selvfølgelig en god Brunello. Super nice. Kørte generelt luksusstilen igår, med føromtalte mad, og god hjemmemalet kaffe.

Men…så sluttede luksussen sgu osse. Vi blev rodet ind i noget druk hos den Staldstærke, som endte i druk i egen lejlighed – som standard. Jeg ved sgu ikke hvorfor man altid roder sig ud i sådanne dumheder, men summa summarum, det endte med at der var tomme øldåser og champagneflasker über alles og Konen lå vandret på sofabordet efter årets stunt…hun har vist ondt i kæbe og knæ mm. idag. Så er det jo godt at man bare ligger vandret idag med fjernbetjeningen som bedste ven.

Hygge og pas på den kommende uge, den bliver sikkert noget rod osse.