‘Murica!

Så kom der endnu et skoleskyderi i USA. Det er jo desværre ikke noget der overrasker mere. Ved en hurtig Google søgning kommer resultatet 74 på 18 mdr frem… Det er ca. 1 om ugen!
Det er jo kendt at USA har en rimelig liberal våbenlov. En våbenlov Obama gerne så strammet, hvilket er forsøgt af flere omgange. Det er ikke sket. Og hvorfor er det så ikke det? Jo, den menige amerikaner mener jo at han, jf. 2. tillæg til deres Grundlov, har en ret til at købe, bære og bruge skydevåben. Og når der så sker et skoleskyderi, blomstrer våbensalget! Modstandere af stramning bruger incitamentet, at de jo skal kunne beskytte sig mod fremtidige skoleskyderier! FOR REAL!?!?!? Du kan jo vade direkte ind fra gaden, i et supermarked, og købe et våben.F7455
Hvis man kigger på hvornår det andet tillæg kom – 1791 – så er det forståeligt det kom. Dengang. Det var en tid hvor det Vilde Vesten var vildt og lov og ret ikke var det mest udviklede i en, på det tidspunkt, meget ny stat. Idag giver det betydeligt mindre mening. Landet der er hjemsted for “The American Dream” prøver udadtil at brande sig selv som et land der kan huse innovation og skabe fred i verden. Godt så… Start nu lige derhjemme. Med nuværende våbenlove virker det jo som en joke i alle andre andre lande end USA. Det er et oldtidslevn der stædigt bliver holdt fast i af Hill-Billies og FOX svælgende wannabe republikanere der tror deres land bliver mere sikkert, overfor den store trussel der er “All enemies; Foreign and Domestic”
I det her tilfælde, primært domestic (indenrigs).

Jeg har selv for nyligt, stiftet bekendtskab med en stor flok amerikanere i kraft af mit arbejde. Og når den her diskussion kom op, så blev den meget hurtigt rødglødende. Hovedparten af de mennesker man talte med, havde den holdning at de var villige til at gå endda ekstremt langt for at beholde deres hjemlige våbenarsenal. Der var sågar nogen af dem, der var klar på at gå i decideret krig med myndighederne for at beholde deres “God Given Righttil at have og bruge våben! Det her var ikke kun folk der boede i trailer i midten af ingenting. Der var universitets uddannede folk der havde arbejdet i det Hvide Hus som attacheer og rådgivere. Det var en blanding – et udsnit – af den amerikanske befolkning.
Hvad kan der udledes af dette?Er den menige amerikaner dum? Nej, det synes jeg ikke. Jeg havde nogle fantastiske samtaler og diskussioner med mange af dem, og de er langt fra dumme. Men ordet u-oplyst springer i øjnene ret hurtigt. Dette kommer meget til syne, når man kratter den høflige korrekte overflade væk, og graver lidt ned i materien på deres holdninger til hjemlig politik og viden om ting og lande, der er mere 12 sømil fra USA’s grænser. Der slutter festen for mange af dem. Det er problemet!

 

Black(Out) Friday på de Jydske Motorveje

Denne den sidste fredag i det Herrens efterår 2014, kommer jeg ikke udenom to ting der vælter sig på.
Vi er, her i Danmark, et folkefærd der spejler os i vores storebror på den anden side af Atlanten. Det være sig i den for længst indfasede Valentines dag, Halloween og nu også Black Friday… Det er på sin vis en fin ide, at starte julesalget op i god tid med nogle ”gode” tilbud.
Oprindeligt fik Black Friday (BF) sit navn, i USA, efter farven sort, da man fra januar til november kørte med røde tal på bundlinjen i detailhandlen. BF var så startskuddet til et regnskab med sorte tal. En anden ting var, at gaderne var ”sort af mennesker”.
Nok om det. Det sjove er nu, at man i Danmark er hoppet med på vognen. Alle spammails der er landet i min indbakke den sidste uges tid, er alle omhandlende Black Friday – som det jo meget politisk korrekt også hedder i Danmark. Nu skal der shoppes i bund i Bilka, Elgiganten og alle de andre udsøgte butikker. At det så falder sammen med lønningsdag er jo bare en bonus.

Hvor kæden hopper lidt af for mig, er sammenkædningen med de netop aktuelle begivenheder i Ferguson. Her blev en sort ubevæbnet mand, skudt og dræbt af en hvid politimand. Uden at skulle gå i detaljer om såvel episoden som mine personlige holdninger, så er det der sker efterfølgende forfærdeligt – gadekampe, røverier og plyndringer.
Der er nu oprettet et hashtag – BlackOutBlackFriday – der skal få forbrugerne i USA til at droppe deres forbrugsfest, for derved at få politikere mm i tale, i forbindelse med Ferguson. Om det virker finder vi jo ud af om et par dage, når detailhandlen i USA kommer med deres opgørelse af BF. Et er dog sikkert, at der er mange kræfter på de sociale medier, der støtter op om dette. En del skuespillere og andre meningsdannere er med på bølgen via de sociale medier, og de rækker jo vidt…Hele vejen til Danmark. Jep, Danmark (!)
Der er nu mennesker i Danmark der, helt alvorligt, mener at de vil droppe Black Friday DK Edition?!?! But why? Det er en netop opstået begivenhed herhjemme og man tror selv, at hvis man dropper at handle en ny Denver fladskærm i Bilka, så lytter den amerikanske kongres? WTF? Tror du selv at du ved, ikke at bruge din bistand i City 2 på en fredag, får nogen former for indflydelse… O-M-G! Ja, er nødt til at ty til forkortelser, da målgruppen for dette ellers ikke forstår det. Det må være en uoplyst teenagerting…

Den anden ting der skal slutte dette efterår, er historien om at Blå blok nu vil have – ENDNU – en motorvej i Jylland! Og igen er jeg nødt til at bruge udenlandske ord: BUT WHY?!!
Den skal gå parallelt med Hærvejen, fra den tyske grænse til Limfjorden. Det skal der så postes 15-20 milliarder efter.
Har i prøvet at køre på nogle af de nye motorveje i Jylland?!?! Der er jo ingen biler? Ordet myldretid i Jylland, dækker over samme mængde biler som søndag morgen kl. 2 på Ring 3. Der er veje i det nordlige Mongoliet der er mere fyldt end de nye motorveje i Jylland.
Hvad er incitamentet for en sådan motorvej?
Man søger at bremse grænsehandlen, men laver en nu en motorvej til Calle, Poetzsch og de andre ølpushere syd for grænsen – direkte fra Nordjylland! Der må være mange tørstige blå vælgere i nord, der skal have hurtig uhindret adgang, til Blå Cola, Mokai og papvin.
Er tilbøjelig til, igen, at bruge forkortelsen O-M-G, da der her åbenbart er røget Jysk teenagerpopulisme ind i valgkampen.

Indse – Erkend – Fejlret… Også i Venstre

152.000 kr – EthundredetooghalvtredsTUSINDE kroner – beløbet der er blevet brugt på tøj af Lars Løkke. Penge som ikke stammer fra hans PONDUS-konto, men fra partimidler og ”sponsorer”. Det er immervæk en sjat. Derudover kommer ferierejser og rygerrengøring.

Jeg har fulgt med i medierne i denne sag, og har jo som alle andre tænkende mennesker, en holdning til såvel beløb som håndtering. I denne ”klumme” vil jeg dog holde mig til den – for mig set – mere kommunikative del af misæren.

Venstre blev ramt af forsiden fra Ekstra Bladet (EB) en 10-12 dage før EP valget. Det var nok ikke helt tilfældigt at det skete der og fra EB, men det er en anden diskussion. Det der skete, virkede på mig, som noget V ikke var klar til at håndtere. Der var ikke lavet en strategi for episoden, til trods for de må have forventet, at sagen kunne komme frem. Det var jo trods alt i 2009-11 at der blev shop-amok’et og en tidligere V-ansat, der åbenbart besad disse bilag, der kunne belyse sagen.

Man startede med den politiske standard:

1.BenægtelseDer er ikke noget problem og alt er præcis som man gerne vil have det. Man benægter mere eller mindre alle fremkomne beskyldninger og de politiske ordførere og spin-doktorer, prøver at flytte fokus, for at historien skal dø. Når det nu ikke sker, så rykker man lyn hurtigt videre til den næste:

2.Minimaliseringdet er her hvor såvel beløb som hele misæren negligeres. Handlingen er ikke vigtig og der er mange andre ting der er meget vigtigere end dette. Det er her jeg ikke forstår Venstre. De må efterhånden have luret det danske folk – og især deres jyske kernevælgere, der har hænder og fødder massivt monteret i mulden. Det dur ikke at negligere 152.000 Kr. der er fyret af på jakkesæt og boxershorts (!?), når en landmand kan rende i den samme Hanstholm-habit i flere år. Endvidere at man ryger på ikke-rygerværelser og lader partiet stå for oprydningen, fordi man anså det som en hån at skulle stå og ryge med pøblen (vælgerne) – det er ikke foreneligt med deres vælgere. Det er så her Venstre og deres kommunikative tæft, rammer en brug af krisekommunikation:

3.Afstivning / TranscendensLars Løkke er en travl mand der arbejder meget. Han skal begå sig på de bonede gulve og derfor se godt ud. Han har behov for at kunne stresse af med en smøg på sit værelse, og ikke være tvunget ned i lobbyen eller ud på balkonen i kulden sammen med de andre rygere. Say What? Ja, er helt med på at Venstre er et blåt parti med en specifik kultur indenfor påklædning mm., og han derfor ikke skal troppe op i denimtøj til politiske debatter. Men derfra og så til at bruge en mindre formue på habitter og undertøj, det er lige vel voldsomt nok. Man kunne måske have fundet et billigere alternativ end Zornig. Mht. til rygning, så er det jo ikke en menneskeret som vand, mad og luft. Det er et aktivt valg man har taget – at ryge – jeg har selv taget det og tager derfor også de forholdsregler der er. På dette tidspunkt i debatten, er det begyndt at gå så småt op for Venstre, at de måske har en lidt skidt sag. Offentligheden er ikke begejstret, og baglandet begynder også at røre på sig. Det er så her de hopper videre til:

4.KorrigeringVenstre kan godt se deres sag ikke er optimal, og der åbnes nu op for en bedring. Der skal fremadrettet ikke bruges så mange penge på Formanden. Man kan måske godt bestille et rygerværelse etc etc. Det er for sent. Det er altid for sent når man når hertil. Løbet er kørt og meningsmålingerne bløder blåt blod. Det afspejler sig med alt tydelighed i Europaparlaments Valget. Venstre ”smider” reelt 2 kandidater og ender på 2 i EP. Fiaskoen er endelig og Lars Løkke må på valgnatten ty til:

5.Bønnen om tilgivelseSituationens alvor rammer. Man kigger sig febrilsk omkring for en vej ud, men der er kun et at gøre – tage ansvar. Skabelsen af medlidenhed og tilgivelse er det eneste der tæller nu. Lars Løkke holdt en ret fin bøn på valgnatten – han bad i bund og grund for sit politiske liv. Udadtil bad han vælgerne om tilgivelse, men de havde jo solgt ham og hans valg, så dem han reelt bad til, var baglandet i Venstre. Det er dem der afgør hans skæbne nu – og hvis de følger deres vælgere så er han nok klar til et job i det civile meget snart. Hvis ikke, så er konsekvensen nem at finde: Læs nummer 1 igen.

Det er på mig, et klassisk eksempel på EKG-kommunikation. Der er ikke lavet en ”hvad nu hvis”- plan der kan følges hvis sådanne ting dukker op. Eller værre endnu, den bliver ikke fulgt. Kommunikationen anvendes som et EKG, med de op og nedture der er – specielt i politik.

ekg

 Det er – for mig – helt tydeligt, at man har siddet med en naiv tro på, at vælgerne var klogere end hvad, først Ekstra Bladet, og siden alle andre medier omtalte. Man satsede på at historien ville dø ud i valgsnak, i stedet for hele den flytning af fokus der reelt opstod.

INDSE – ERKEND – FEJLRET

Ovenstående overskrift kan anvendes på mange ting, men så sandelig også i krisekommunikation.

Indse at der er en krise. Identificer de signaler der er i medierne og læg en plan – INDEN krisen opstår. På den vis kan man være på forkant og afstemme reaktionerne med baglandet, så de er forberedt på de oplysninger der snarligt og uvægerligt vil fremkomme. Det vil ligeledes styrke relationerne til de vigtigste spillere (vælgerne), da man styrker egen troværdighed, ved at spille med åbne kort, så at sige. Ved denne metode, reduceres risikoen for ”kontrakommunikation” ligeledes, da såvel bagland som ordførere mm. har afstemt deres kommunikation og derved kan holde fokus hvor det bør være.

Erkend krisen er opstået. Erkend der er et problem og erkend overfor alle interessenter, at man har begået en fejl (eller i det mindste at man ikke har handlet hensigtsmæssigt). KOMMUNIKER og REAGER for derved at undgå, at krisen kommer til at dreje sig om ting, der ikke har relevans for denne. I vores Venstre-eksempel, gik Lars Løkkes tøjvalg jo ud over et valg til Europaparlamentet – noget der ingen relevans har for, om han er nøgen eller iført Armani. Det handler om at komme igennem krisen, og arbejde videre med nøgleområderne.

Fejlret på krisen. Lær af den og brug det du har lært. Undersøg hvad der gik forud for krisen, hvorfor, og hvad der sparkede den i gang. OG HUSK DET! Det ville være tæt på åndsvagt at sende Formanden (hvem han end er i næste uge) i byen med en blankocheck til tøjkøb, for derved at stå i samme situation om 6 mdr. når Helle Thorning trykker på den store røde valgknap.

Blot mine nøgterne betragtninger på en krise der, ved brug af de rette værktøjer, kunne være reduceret til en bagatel i valgkampen, i stedet for den kindhest der blev uddelt.

Og Kære Lars: Ydmyghed er en dyd – specielt hvis Venstre vil beholde min stemme…

 

 

 

Movember 2013 – Støt, det er bare Skæg!

Den første storm har lagt sig, kun for at blive afløst af en ny… Movember er over os. Måneden der sætter fokus på KugleKræft hos mænd, og som støttes verden over, ved at anlægge overskæg – Mo’s – for derved at tilkendegive sin støtte.

be1“FORDI DET KRÆVER KUGLER, AT LEVERE DET BARN DER SKAL LEVE AF DE STØTTEDE BRYSTER”

Det er jo ikke kun kvinder der rammes af kræft, til trods for, at det tit er dem der fokuseres på ved diverse medier og kampagner – senest med lyserøde trøjer o.lign. for at støtte brysterne.

Det er jo tydeligt for enhver, at det selvfølgelig er lidt mere visuelt, når en kvinde har mistet et bryst, end hvis en mand har mistet en kugle…(!)

Men ikke desto mindre er det et fact, at mænd også rammes. Det er lidt tabu, da det er en stor del af mandens mandighed der her er på spil, og en direkte konsekvens er jo den manglende evne til at blive far. Mænd taler helst ikke om det, da de føler det er flovt, at der ”mangler” noget. Det er forståeligt, men er sikker på kvinder har det lige sådan.

be2

Kvinder har det nogle gange lidt nemmere når det kommer til at finde/lokalisere kræften hos dem. De kan jo lokke alle mænd til at massere et sæt bryster i den gode sags tjeneste for at lede efter knuder eller forandringer – prøv lige som mand og stil dig på Strøget og bed forbipasserende kvinder om at massere dine boller…Nej vel?! Det rimer vist på en flad og en tur på bagsædet af en strisservogn.

Derfor, Skæg til side og op på overlæben – Støt Movember! Enten med et skæg eller med et beløb. Helst begge dele! Du kan støtte min sag her

MoBro.co/Got2Kite

eller

GourMoBros

Der skal gros skæg og doneres penge – sæt i værk!

be3

Rusland som den store stygge frelser

Hvad nu hvis… Sådan starter de vildeste konspirations teorier tit. Jeg kommer lige med mit bud på en meget aktuel en af slagsen. Det skal understreges at den kommer fra min egen forskruede tankegang… Here we go:

Syrien har i lang tid ligget på verdens læber, da der jo har hersket en borgerkrig med utilgivelige følger. Der er mange døde – civile som kombattanter. Der har været en del verdensledere ude og fordømme det ene og andet om konflikten, der nu har været i et par år. Det er Davids kamp mod Goliath, da det er små uorganiserede styrker med stenslynger og enkeltskudsrifler mod overmagten i form Assads regeringshær med fly og missiler.

Verdenssamfundet med FN i spidsen, har prøvet at dreje på sanktionsskruen, men især en af de Veto-berettigede i FN Rusland – har ikke rigtig ville støtte op om hverken sanktioner eller indblanding militært.

I den forgangne måned skete der så det, at der blev smidt en kemisk spiller på banen. Der blev, på en indtil videre ikke afsløret måde, smidt nervegas mod civile og det kostede et par tusinde mennesker livet. Forfærdeligt på så mange måder, da det er den mest kujonagtige form for krigsførelse.

For at forstå hvor jeg er på vej hen, skal vi lige tilbage til 30 juni i år. Det var datoen hvor Putin underskrev den utroligt omdiskuterede lov, der forbyder nærmest alt der vedrører bøsser og lesbiske. Verdenssamfundet var på barrikaderne, da det viste russernes Tollundsmands-agtige livssyn og frygt mod det ukendte. Rusland, som jo som bekendt skal være værter for Vinter Ol 2014, blev diskuteret og fordømt fra alle kredse. Luften i den Olympiske komite begyndte at vejre imod russerne som forbilledlige værter ved multikulturelt arrangement, med fokus på medmenneskelighed og forskellighed, som OL symboliserer. Der var snak om en totalboykot af Vinter Ol fra organisationer “World Wide”, da mange ikke vil sammenkædes med de oldtidssnævre russere.

Det gør ondt. Et OL er – når stadion og andet er fratrukket prisen – en KÆMPE indtægstkilde for lande som helhed, og turistindustrien i særdeleshed. Det gør rigtig ondt. Mafiaen i Rusland, der er en rimelig stor spiller på de russiske indre markeder, ville bløde, da de nærmest “budgetterer” med arrangementer af en sådan størrelse, da der vil komme en masse beskyttelsesopgaver. Dette gennem deres “lovlige” firmaer der tilbyder services indenfor alle fagområder (byggeindustri, service, og beskyttelse).

Med andre ord, er det altså en rigtig dårlig sag for Rusland som samlet nation, at blive forsidestof i hele den vestlige verden. Så der må jo gøres noget. Man kan jo af stolthedsprincipper og andet – igen oldtidssnæversyn – ikke trække loven tilbage. Så vil Macho-Putin jo ikke fremstår som den store mand der rider på bjørne og spiser ørne.

putin

Held i uheld sker der “tilfældigvis” det, at der kommer et kemisk angreb i Syrien. Al mediefokus er der nu. Verden fordømmer det på det kraftigste og der bliver klargjort til krig mod Assad. Dog kræver FN – uden Rusland – at der sendes Observatører ind for at efterforske. Der går en uges tid eller mere, før Rusland godkender dette…tid nok til at trække egne repræsentanter ud fra styret. Observatørenes rapport er ikke endelig færdig, men det er osse ligegyldigt. Amerikanerne er fast besluttet på at straffe Assad. Imens alt det her står på, er der ikke så meget fokus på Ruslands homofobiske love… Ikke i den brede offentlighed i det mindste.

Nu kommer det stof humor og gode bøger er lavet af.

“En stor kuffert med penge til en eller anden general i Syrien…og han kaster et par granater med nervegas”

For hvad nu hvis, Rusland godt kunne se de havde en rigtig lortesag med den nye HomoLov? Hvad skulle de gøre?

Rusland støtter jo Assad i Syrien, så der var en god mulighed for at fjerne fokus fra Rusland og skabe den ultimative syndebuk. Assad var allerede gengivet med Horn og andet farligt i den vestlige verden – i de selv samme medier der punkede Rusland for deres nye Homolov.

En stor kuffert med penge til en eller anden general i Syrien, der følte han blev forbigået og han kaster et par granater med nervegas mod befolkningen, og WUPTI! Så er al fokus der! Så skal der bruges et par uger til at slette sporene med russernes indblanding, og dem skaffer man ved at modsætte sig resten af FN’s forsøg på at sætte observatører ind.

Alle vidste at amerikanerne ikke kunne sidde beviserne overhørig, da Obama for over et år siden udtalte, at hvis der blev udøvet massakre på civile, ville USA gribe ind. Den fangede russerne og huskede den. Så var det jo bare at vente. Assad bliver mere og mere nervøs for konsekvenserne ved en eventuel forstående krig med verdens eneste stormagt.

Så er det Putin ringer og giver ham han “get-out-of-jail-card”: Aflever alle dine kemiske våben, og vi vil hjælpe jer, så amerikanerne ikke angriber.  Dette bliver selvfølgelig medierundkastet til alt med en sendetilladelse og hov?! – så er russerne pludselig demokratisøgende og villige til at “ofre” sig i fredens navn…

Nu fremstår Putin som en helgen der kun er interesseret i fred og fordragelighed, mens Obama – modtager af Nobels Fredspris 2009 – kun tænker krig. Det er jo paradoksernes holdeplads i medierne.

Den mest genialle vending i det her er, at det jo er russerne der forsyner Syrien med våben. Så når de nu mister deres kemiske våben – som de har indvilget i at overdrage – så skal de jo have nogle nye…som russerne står klar til at sælge til dem.

Og i hele den her historie er Ruslands Homolov forsvundet i lovprisninger af Putin og hans evne til at forhindre 3. Verdenskrig. Så nu er russerne klar til Vinter Ol i 2014 – med et positivt mediebillede i frisk erindring…og de har samtidig tjent en formue på våbensalg til en diktator der manglede nyt legetøj efter storebror havde taget hans gamle… Win win!

———————————————————-

PS:

Kære KGB!

Det er altså bare for sjov, så lad nu være med at henrette mig med en eller anden radioaktiv paraply – jeg digter jo bare.

Hilsen Klaus

 

 

Luksus-Hippien kommer, med fyldte lommer…

Overskriften er nærmest som taget ud af en Dennis Jürgensen bog. Luksus-Hippie…smag på ordet og gør op med dig selv, om det er sødt eller surt… Den kan gå begge veje, men som man jo kan forvente af et ord med en, for mange, negativt ladet klang, så går den ikke min vej.

Velstillede og forandringssøgende

Jeg bor på Vesterbro, i smørhullet af forskelligheder og tolerance…Or so it would seem. Der er kommet en snigende tendens til manglen på tolerance.

Hvad er det lige Vesterbro er for et sted? For den menige dansker med mere end 25-30 år på bagen, vil mange nok tænke BZ’ere, Sorte Hest og narkomaner og Ludere i store mængder. Det er egentlig stadig rigtigt, for så vidt angår typerne – det er mængden der er svindende.

Den er istedet i fuld gang med, at blive udskiftet af barnevogne og småbørnsforældre – mange af dem, tidligere ovennævnte BZ’ere og lapser. De er nu nået til punktet i deres liv hvor der skal stiftes familie, drikkes cafe latte på Citröen og leges i Skydebanehaven.

Disse nu ressourcestærke individgrupper overtager lige så stille bybilledet, og fortrænger de tidligere faste indslag omkring Istedgade og sideveje. Dette medfører jo lidt splid, da småbørnsforældrene ikke er vildt imponerede af andre, end naboen med en flottere barnevogn. Deres agenda er ikke til at tage fejl af:

Der skal ryddes op, byfornyes, være mere plads til stationcar’en og ikke mindst VÆRE STILLE kl. 20.




BabyGhetto

Det nok største bevis på, at der nu er ved at herske en “Baby-Mafia” på Vesterbro er at finde i Toves Galleri. Et “Shoppingcenter” der blev lavet midt  i de pengekastende 00’er. Dette er nu en Babytøjsbutik – nok en af de største i Storkbh. Den blev selvfølgelig lavet grundet mangel på lejere i de fine nye lokaler, men hold nu op!

Nu er det super belejligt for Luksus-Hippierne, at de kan smutte forbi og savle over det nyeste trendige bleskiftningsagregat på deres vej mod Riccos for at fylder deres kopholder på barnevognen op, så de kan komme i parken og samle kræfter til kampen mod, den larmende ungdom om aftenen.

For de larmer jo…de unge, og dem med en ungt sind – UDEN børn. Det er efterhånden sådan, at man bliver mere nedstirret på gaden hvis man er over 30 uden barn, end hvis jeg kom spankulerende med en barnevogn, nøgen i høje hæle med en papkop i hånden – bare Emmaljunga-vognen er der, er du home-free!

Eksemplet taler sit sprog

Og det nok mest grelle eksempel på den her nul-tolerance fra Luksuserne, oplevede jeg en lørdag for en god måned siden. Vejret var fantastisk den lørdag i start august, hvor en god ven havde inviteret til fødselsdag. Planen var sat i god tid, og vejret holdt jo, så ude i Sydhavnen, hvor min ven bor (lille stuelejlighed med egen lille have) i noget af det fine fine nye, var der hygge med højt humør, lettere musik og glade, ca. 15, mennesker. Glæden varede kort… Klokken ca. 1955 – altså FØR kl. 8 om aftenen, kom der gudhjælpendemig en nævenyttig trunte over fra NABOEJENDOMMEN, for at bede os om at gå ind og skrue ned og så mente hun ellers nok at den her fest vist havde varet længe nok… Bevares, vi startede kl. 16, så fire timer med glade mennesker der NETOP havde tændt for musikken er jo ikke til at bære.

Det skal meget ærligt indrømmes, at jeg nok ikke var den mest diplomatiske overfor hende der. Ordet Luksus-Hippie blev ihvertfald brugt mod en person, for første gang der.

Det er mig ubegribeligt, hvordan de her mennesker kan tage sig selv seriøst?! Jeg er meget enig i, at der skal være plads til alle i den her fantastiske hovedstad. Men der er altså grænser for, hvor meget de her totalt nul-tolerante mennesker skal have lov at bestemme.

Fat nu, at i bor i en HOVEDSTAD. Der bor mere end 1 million mennesker på et relativt lille sted, og det afstedkommer altså larm og gnidninger. Du har valgt at bo op og ned af andre mennesker, der osse har et liv, og som måske synes, at din lille Hans’ skrig og skrål hver evig eneste dag i baggården, er MINDST ligeså irriterende som Metallica kl. 2 om natten – men det er jo næsten værre end mord og møntfalskneri hvis man nævner det… Tre ord til dig din Luksus-Hippie:

F-L-Y-T    P-Å    L-A-N-D-E-T!!!

barnevogn