Pas på den ikke også rammer dig!

Nedenstående er ikke noget jeg selv har skrevet – det kunne det godt have været – men det kommer fra en udsendt kollegas FacebookUpdate. Læs det og reflekter lidt over det…det rammer nemlig også Dig!

 

Danmark, du gør mig trist til mode. Jeg forstår dig ikke længere, og føler mig både udenfor og forfulgt. Hvad tænker du når du stirrer ugenert på mig i uniform på vej på arbejde? hader du mig, og dømmer du mig? Jeg har noget på hjerte, men kan du lytte til mig når jeg går på arbejde i grønt?

Danmark, mit smukke og tolerante land. jeg græder for dig. Din nyligt fundne evne til at tage alting ud af kontekst og din trang til at dømme alt, ligegyldigt om du forstår det eller ej, i etikkens og den politiske korrektheds navn gør mig umådeligt trist. Men jeg forstår hvor du er på vej hen af, det er tydeligt for alle hvad det er der sker. Ikke mindst dine politikere der vedtog bidraget har forfærdende travlt med at vaske deres hænder og kræve kommissioner, imens de igennem indgriben i regler og situationer de ikke forstår, gevaldigt hæmmer vores evne til at løse den opgave de har sat os til, og forholder sig til sager i pressen, før efterforskningerne er afsluttet. Danmark, du vasker dine hænder op til tilbagetrækningen fra Afghanistan, og jeg skammer mig over at du ikke støtter den opgave mine kolleger og jeg løser for dig. Men du har taget dit valg, og virker meget målrettet, så derfor vil jeg på forhånd sige undskyld for mine to udsendelser til Afghanistan, hvor jeg var udsendt af den danske hær, på ordre fra det danske folketing, valgt ind af den danske befolkning. Undskyld til de civile vi har reddet på felthospitalet, undskyld til kvinderne på kvindecenteret i Gereshk, undskyld til børnene i skolerne, undskyld til den afghanske mand der med tårer i øjnene takkede mig for at hjælpe hans land. Undskyld til den danske regering for at deltage i jeres mission, og undskyld til den danske befolkning for min formentligt uetiske færden.

Nu har jeg sagt undskyld. Så håber jeg at jeg næste år til soldaternes flagdag kan undgå højlydt at blive kaldt barnemorder to gange i metroen, på vej til indvielsen af monumentet for mine dræbte kammerater. Jeg vil ikke tage mig selv yderligere i forsvar, da det er umuligt og meningsløst at argumentere over for folk der dømmer uden viden, dokumentation, og belæg. jeg vil dog hjertens gerne støtte op om de danske feltpræster, der løser en umådeligt vigtig og svær opgave i Afghanistan, og gøre det helt klart over for Danmark, at danske soldater så absolut ikke tager i hellig krig, og med fuldt overlæg kaster sig over tortur, mord og andre brud på geneve konventionen. Det gør taleban tilgengæld.

I kampen for friheden til at eksistere og ytre sig, er ofrene de kæmpende. Vi kæmper for et fremmed lands sag, i vores eget lands tjeneste, i håbet om at vende hjem til et land der så efterfølgende udstøder os. Danmark, mit liv og mit land, har du plads til os i dit berømte tolerante hjerte? eller blev det sidste skridt ind i det internationale samarbejde ét for meget, og skal fodsporene slettes?

Jeg vil nu gå trist i seng, i håbet om at du en dag vil forstå og acceptere mig, og høre min historie før du offentligt dømmer mig og stiller mig for had.

 

Denne sløjfe er der meget få af vores politikere der burde have lov at gå med - det kræver nemlig at man rent faktisk STØTTER soldaterne


Lidt at tænke over…

Remember this Xmas when your eating your dinner, smiling and laughing, that in another house there’s an empty chair where a hero should be sitting. They gave up their lives so you could sit with your family, so light a candle for the heroes who did not make it back and for those who are still serving out in Afghanistan. Show some respect and put this this as your status even if it’s just for an hour.

Why we fight

Som mange tit kan se er der jo daglige meldinger om de ting der sker i Afghanistan. Desværre koncentrerer de danske medier sig tit, kun om selve de kamphandlinger vi som danske soldater er involveret i. Alternativt når der er en dansk soldat der bliver dræbt eller såret. Der er desværre ikke så mange solstrålehistorier eller indslag om de fremskridt der er i landet.
Danske soldater kæmper jo ikke kun mod Taliban. De er der jo primært for at hjælpe med genopbygningen af landet og sikre denne. Dette sker så gennem – selvfølgelig – kampe mod Taliban, men så sandelig også gennem opbygning af den afghanske hær, ANA.

Nedenstående video fra Forsvarskanalen, er et fint indblik i netop dette samarbejde.




Det er værd at huske, når diverse (røde) medier råber op om danske soldaters krigsliderlige tilgang til deres job. Der bliver gjort en fantastisk indsats af danske soldater, ikke kun i kamphandlinger, men ligeså meget i den opgave, det er at skabe sikkerhed i et virkeligt skrøbeligt land. Dette gennem samarbejde med de lokale og ANA – så DE kan overtage sikkerheden – så vi kan komme hjem med samvittigheden i behold.

Primitiv mad

Nu har den observante læser jo nok set, at jeg nyder god mad i mange afskygninger. En lille detalje der jo dog ikke tænkes over er, at det ikke altid er muligt at lave mad under de optimale vilkår.

Jeg har, nedenfor, samlet et par billeder der viser de vilkår, hvorunder vi “tryllede” med de kulinariske evner i Afskyeligstan…

"Komfuret"
"Ude-Køkkenet"
Nytårsmad - 10 helstegte får

Ja, selv med små midler kan man komme langt – leder dog stadig efter billeder fra vores “Kylling a la AmmoBox”

Såret eller ikke såret…that’s the question!

Ekstra Bladet har idag en artikel om danske soldater såret i tjeneste i Afghanistan. I artiklen “Forsvaret vildleder om sårede soldater” omtales bla. at der er flere soldater, såret, end dem der er blevet oplyst til Folketingets Forsvarsudvalg. EB har sammenholdt med de meldinger der som regel er at finde på HOK’s hjemmeside, og er i den anledning kommet frem til, at det af Forsvarsministeren oplyste tal, ikke er retvisende.

Det er sikkert osse korrekt, men man er sQ osse nødt til at skelne. I EB’s verden, virker det som om man skal oplyse om alt, lige fra et bortsprunget ben til en rift på kinden. Det er korrekt, at man skelner mellem forskellige méngrader, og i den anledning osse om man kategoriseres som såret eller tilskadekommen.

Som EB’s artikel lægger op til, så kan man godt være blevet skudt, men uden og få en méngrad over 5%, hvilket så ikke kvalificerer dig til at være såret.

Jeg er som udgangspunkt, ikke særlig tit enige med EB og deres jagt på sensationer. De har jo, som udgangspunkt, en meget “rød” holdning til tingene, hvilket kommer til udtryk i deres evige søgen efter fejl hos den siddende regering. Dette ender så som regel med, at dem der er styret – ufrivilligt, for sådan virker et demokrati nu engang – af den siddende regering (læs Forsvaret og deres ansatte) osse lige får en tur. EB vælger jo at se deres egen verdensopfattelse, og derved ikke bruge den objektivitet der som nyhedsmedie ellers er dem påkrævet. Dette kommer for alvor til udtryk, når man så prøver at korrigere dem i deres fejlagtige oplysninger, og de kategorisk afviser at bruge oplysninger, der ikke tjener deres sag.

Men for at vende tilbage om sagen om sårede, så er jeg liiiiidt enig på nogle pkt. Hvis du er såret er du såret. Hvis du bliver skudt i benet og kan løbe marathon et år efter, har du stadig været såret, du har bare været heldig. Det er nu nok de færreste der er blevet skudt, der vil være enige i at de IKKE er sårede, og det er det jeg hæfter mig ved.

På mit hold i Afghanistan, havde vi en soldat der blev skudt i armen/skulderen. Jeg stod ved siden af ham da det skete, så jeg ved sQ at han blev ramt – det var IKKE bare en lille rift. Han kom sig relativt hurtigt og kom ud til os igen efter vores leave. Her “vælger” han så at blive ramt i benet af et fragment fra en eller anden form for granat og ryger tilbage til DK for at blive lappet sammen. Igen vender han tilbage for at afslutte missionen på den korrekte måde, hvilket for de fleste, er meget vigtigt da det giver en god psykisk afslutning. Denne soldat blev – selvfølgelig – indstillet til medaljen for sårede i tjeneste, og alle forventede lissom osse, at hvis nogen skulle have den, så var det ham. Det skete så bare ikke. Han var ikke såret “NOK”??? Og så vender vi jo fluks tilbage til den problemstilling, fremstillet i EB  – hvornår er man såret? Hvor mange liter blod skal man efterlade i Afghanistan? Og skal der ligge en kropsdel dernede stadig, før man er såret? Føromtalte soldat endte med at få  – og hold nu fast – et diplom og EN ÆSKE CHOKOLADE!

Og se det er ganske vist…



”2 soldater dræbt – 2 lettere såret” = dårlig start på weekend!

Det var ikke den mest opløftende weekend der blev skudt i gang fredag. Sad i bilen på vej hjem fra work, da jeg fik nyheden om at der var to soldater der var blevet dræbt i Oksbøl på deres certificering.

Efter et øjeblik stod det klart, at det var to af ”mine” drenge der var blevet slået ihjel. Deres morter sprunget i luften.

Jeg har nu i snart et halvt år gået med de 8 gutter og uddannet dem i brugen af den mortér. Jeg har planlagt deres uddannelse, stået for deres skydninger og generelt haft det overordnede ansvar for at de og deres materiel virkede – OG DET GJORDE DET!

Det er mig derfor komplet uforståeligt hvordan det kan ske. De havde en sund og fornuftig tilgang til tingene og gjorde som de skulle – by the book!

De er endvidere netop blevet godkendt til at tage til ISAF 10, torsdag, og så sker det her.

Den ramte mig sQ rimelig hårdt, og jeg har brugt meget af dagen i går på at reflektere over, hvad der kan være sket. Jeg har selvfølgelig visse teorier, men dem holder jeg for mig selv – indtil videre.

Jeg har selv arbejdet med den morter et halvt år i Afghanistan – som fører for den enhed der har dem – samt i Danmark i over et år, med at uddanne de mennesker vi sender sydpå i brugen af morteren. Jeg har derfor en vis indsigt i brugen af dette våben og en masse erfaring med det, og derfor er det mig jo en kæmpe gåde hvordan det kunne ske.

I bund og grund, burde det dog ikke være muligt, da ”Inertisikringen” på granatens stødrør, har EN vigtig opgave, og det er at sikre at granaten IKKE kan sprænge før EFTER den har forladt røret og er fløjet en vis distance.

Nu venter vi spændt på at høre den konklusion der vil fremkomme fra Hæren, Auditørkorpset mfl. men det bliver med garanti, ikke opløftende læsning. Kan reelt udvikle sig til, at vi har set det sidste til brugen af Let Morter i det danske forsvar.

Uanset hvad, så skal det afklares, hvad der er sket. Det fortjener de to drenge der desværre ikke overlevede, og ikke mindst deres pårørende.

Ære være deres minde.

DILLO og DISTORTION

Sol, Kronborg, Biograf og musik og pils i lidt for lange baner. Det er nogle af de hoved ingredienser der har præget denne uge. I bund og grund et udemærket udgangspunkt for opvarmning til sommeren.

Startede jo onsdag med det tidligere beskrevede CPH LIVE. Så er man lissom i gang.

Det var jo en fantastisk dag med årets, for alvor, første sommerdag. Mindre fejl og mangler i logistikken, men sol og 25 grader, opvejer det sQ en del.

Torsdag røg jeg langt om længe ind og se filmen ARMADILLO. Ganske godt stykke arbejde der er lavet der. Jeg synes den rammer rigtigt fint, og som tidligere “DILLO”-beboer (jeg var der på holdet før filmen) kan jeg kun sige, at der er ikke noget fiktivt i den film. DK bør se den – alle i DK!

Nå, men så kom fredag – og DISTORTION! Det var sQ klasse. Gadefest når det er bedst, og nærmest lige ude i baghaven. Vi endte på Enghave Plads, hvor der var fyret godt op under DJ’en samt et crew, der forstod konceptet med mad og drikke til alle, til en pris alle kunne være med på. Intet at udsætte på det!

Så kørte vi lige afslutningen på ugen igår, i godt selskab med Fætter/Kusine party på Kronborg med lækkert vejr og selskabslege. Perfekt måde at slutte ugen på. Godt man har fri mandag, så man kan komme sig ovenpå weekenden!

Synes GODT om…

Meget interessant læsning der hiver lidt af luften ud af Hr. Carsten Jensen, som jo ser sig selv som en selvudnævnt vogter af danskernes Moral:

http://kathrine.blogs.berlingske.dk/2010/05/21/med-carsten-jensen-i-krig/

Kan meget varmt anbefales, og en god opfølger på:

http://www.metroxpress.dk/dk/article/2010/05/19/23/0852-83/index.xml

Det er rart, som soldat, at se og høre at der findes “civile” danskere derude der rent faktisk sætter pris på det de danske soldater opnår. Det er trods alt vores kamp for demokratiske værdier, der gør at vi kan sidde i ro og mag og såvel skrive dette, men så sandelig osse læse det, i det offentlige rum.

Maybe-Airlines

“Så gjorde de det igen” fristes man til at sige. Forsvaret – eller dem af dem der sidder trygt og godt i DK – fik kludret i en hjemrotation for soldater der skulle ud af Afghanistan. Denne gang for små 100 mand der skulle hjem på Leave – eller Påskeorlov som medierne kalder. Det er sQ bare ikke godt nok. Når man er afsted og skal hjem på enten leave eller helt hjem, er det noget man tæller ned til på mange forskellige måder, og ikke mindst de pårørende, de tæller endnu mere ned. Denne gang er der endda en eller anden der kan klandres for det. Uden at kende alle omstændighederne , så har jeg forstået det på den måde, at man har sendt våben med et fly, der ikke var godkendt/varslet om at der var våben. Kan sQ godt forstå at pågældende land der blev overfløjet, bliver lidt mopset. Det er bare så skide ærgeligt at det så skal gå ud over det soldater der skal på leave.

Nu har Ekstra Bladet så en historie om at man vil søge at skaffe en form for kompensation – for at de er kommet for sent hjem. Det er jo fuldstændigt ligegyldigt med kompensation. De er kommet for sent hjem jf. den plan der var stillet dem i udsigt – det kan man ikke betale sig fra. Det er jo TID man har mistet, og den kan i dette tilfælde, ikke vurderes og betales. Man kan ligeledes heller ikke forlænge deres orlov, da der jo sidder nogen i missionen stadigvæk og venter på at de skal komme derned igen, så DE kan komme på orlov. Hvis de kommer senere hjem, er der osse nogen der, hvis planer smadres i form af bestilte ferier mm, der ikke kan afholdes.

Næ, nu er det sket og det er noget skod. Så må vi finde ud af hvordan det IKKE sker igen – og så evt. sende ham tossen der har pakket våben på det forkerte fly derned og lade ham prøve hvordan det er dernede…så gør han nok ikke det igen = Konsekvens-pædagogik. En dejlig ting.

Lidt at tænke over

“Kulturminister Carina Christensen (K) har besluttet, at medaljetagerne (ved vinter-OL) skal have skattefrihed. – Medaljetagere har kæmpet bravt for Danmark, og dem vil vi gerne give en ekstra belønning.” Det tror jeg også passer for svendene i Helmand. Så måske Søren Gade lige skulle ringe til Skat (tlf.7222 1818) og få den aftale i hus.

Denne overskrift florerer for tiden hos mange på Facebook. Fantastisk tiltag om jeg må sige det.

Jeg er jo selv soldat og har mærket Afghanistan på egen krop – i godt og ondt. Derfor kan jeg kun være enig i udsagnet, og synes det er på tide at man begynder at værdsætte vores soldater der risikerer liv og førlighed for deres arbejde.

Nu skal vi bare have formidlet budskabet til beslutningstagerne på Christiansborg, og det kan vi kun hvis flere og flere mennesker stiller op og giver deres holdning til kende.

war

For øjeblikket er det holdningen hos Skat, at det man koncentrere sig om når det drejer sig om soldater, er om de efter et halvt år – hvor DE har kæmpet bravt for Danmark – er “kommet” til at købe et nyt ur eller et kamera med hjem, som de ikke har fortoldet. Man oplever så at blive splittet fuldstændig ad, af emsige Told & Skat medarbejdere i lufthavnen mens familien står på den anden side af ruden og venter på at se sin soldat, efter 6 mdr. hver for sig. Danske soldater er jo samtidig osse de eneste, der efter at have arbejdet i udlandet, ikke er omfattet af de samme regler som resten af den danske befolkning, hvad angår fradrag og skattefrihed. Det hænger bare ikke sammen. Der skal nok en generel holdningsændring til i store dele af den danske befolkning, men for at de kan ske, kræver det oplysning og gennemsigtighed, da store dele af den “civile” danske befolkning ikke har kendskab nok og sikkert overhovedet ved hvor dårligt stillet de danske soldater er.