Movember 2013 – Støt, det er bare Skæg!

Den første storm har lagt sig, kun for at blive afløst af en ny… Movember er over os. Måneden der sætter fokus på KugleKræft hos mænd, og som støttes verden over, ved at anlægge overskæg – Mo’s – for derved at tilkendegive sin støtte.

be1“FORDI DET KRÆVER KUGLER, AT LEVERE DET BARN DER SKAL LEVE AF DE STØTTEDE BRYSTER”

Det er jo ikke kun kvinder der rammes af kræft, til trods for, at det tit er dem der fokuseres på ved diverse medier og kampagner – senest med lyserøde trøjer o.lign. for at støtte brysterne.

Det er jo tydeligt for enhver, at det selvfølgelig er lidt mere visuelt, når en kvinde har mistet et bryst, end hvis en mand har mistet en kugle…(!)

Men ikke desto mindre er det et fact, at mænd også rammes. Det er lidt tabu, da det er en stor del af mandens mandighed der her er på spil, og en direkte konsekvens er jo den manglende evne til at blive far. Mænd taler helst ikke om det, da de føler det er flovt, at der ”mangler” noget. Det er forståeligt, men er sikker på kvinder har det lige sådan.

be2

Kvinder har det nogle gange lidt nemmere når det kommer til at finde/lokalisere kræften hos dem. De kan jo lokke alle mænd til at massere et sæt bryster i den gode sags tjeneste for at lede efter knuder eller forandringer – prøv lige som mand og stil dig på Strøget og bed forbipasserende kvinder om at massere dine boller…Nej vel?! Det rimer vist på en flad og en tur på bagsædet af en strisservogn.

Derfor, Skæg til side og op på overlæben – Støt Movember! Enten med et skæg eller med et beløb. Helst begge dele! Du kan støtte min sag her

MoBro.co/Got2Kite

eller

GourMoBros

Der skal gros skæg og doneres penge – sæt i værk!

be3

Luksus-Hippien kommer, med fyldte lommer…

Overskriften er nærmest som taget ud af en Dennis Jürgensen bog. Luksus-Hippie…smag på ordet og gør op med dig selv, om det er sødt eller surt… Den kan gå begge veje, men som man jo kan forvente af et ord med en, for mange, negativt ladet klang, så går den ikke min vej.

Velstillede og forandringssøgende

Jeg bor på Vesterbro, i smørhullet af forskelligheder og tolerance…Or so it would seem. Der er kommet en snigende tendens til manglen på tolerance.

Hvad er det lige Vesterbro er for et sted? For den menige dansker med mere end 25-30 år på bagen, vil mange nok tænke BZ’ere, Sorte Hest og narkomaner og Ludere i store mængder. Det er egentlig stadig rigtigt, for så vidt angår typerne – det er mængden der er svindende.

Den er istedet i fuld gang med, at blive udskiftet af barnevogne og småbørnsforældre – mange af dem, tidligere ovennævnte BZ’ere og lapser. De er nu nået til punktet i deres liv hvor der skal stiftes familie, drikkes cafe latte på Citröen og leges i Skydebanehaven.

Disse nu ressourcestærke individgrupper overtager lige så stille bybilledet, og fortrænger de tidligere faste indslag omkring Istedgade og sideveje. Dette medfører jo lidt splid, da småbørnsforældrene ikke er vildt imponerede af andre, end naboen med en flottere barnevogn. Deres agenda er ikke til at tage fejl af:

Der skal ryddes op, byfornyes, være mere plads til stationcar’en og ikke mindst VÆRE STILLE kl. 20.




BabyGhetto

Det nok største bevis på, at der nu er ved at herske en “Baby-Mafia” på Vesterbro er at finde i Toves Galleri. Et “Shoppingcenter” der blev lavet midt  i de pengekastende 00’er. Dette er nu en Babytøjsbutik – nok en af de største i Storkbh. Den blev selvfølgelig lavet grundet mangel på lejere i de fine nye lokaler, men hold nu op!

Nu er det super belejligt for Luksus-Hippierne, at de kan smutte forbi og savle over det nyeste trendige bleskiftningsagregat på deres vej mod Riccos for at fylder deres kopholder på barnevognen op, så de kan komme i parken og samle kræfter til kampen mod, den larmende ungdom om aftenen.

For de larmer jo…de unge, og dem med en ungt sind – UDEN børn. Det er efterhånden sådan, at man bliver mere nedstirret på gaden hvis man er over 30 uden barn, end hvis jeg kom spankulerende med en barnevogn, nøgen i høje hæle med en papkop i hånden – bare Emmaljunga-vognen er der, er du home-free!

Eksemplet taler sit sprog

Og det nok mest grelle eksempel på den her nul-tolerance fra Luksuserne, oplevede jeg en lørdag for en god måned siden. Vejret var fantastisk den lørdag i start august, hvor en god ven havde inviteret til fødselsdag. Planen var sat i god tid, og vejret holdt jo, så ude i Sydhavnen, hvor min ven bor (lille stuelejlighed med egen lille have) i noget af det fine fine nye, var der hygge med højt humør, lettere musik og glade, ca. 15, mennesker. Glæden varede kort… Klokken ca. 1955 – altså FØR kl. 8 om aftenen, kom der gudhjælpendemig en nævenyttig trunte over fra NABOEJENDOMMEN, for at bede os om at gå ind og skrue ned og så mente hun ellers nok at den her fest vist havde varet længe nok… Bevares, vi startede kl. 16, så fire timer med glade mennesker der NETOP havde tændt for musikken er jo ikke til at bære.

Det skal meget ærligt indrømmes, at jeg nok ikke var den mest diplomatiske overfor hende der. Ordet Luksus-Hippie blev ihvertfald brugt mod en person, for første gang der.

Det er mig ubegribeligt, hvordan de her mennesker kan tage sig selv seriøst?! Jeg er meget enig i, at der skal være plads til alle i den her fantastiske hovedstad. Men der er altså grænser for, hvor meget de her totalt nul-tolerante mennesker skal have lov at bestemme.

Fat nu, at i bor i en HOVEDSTAD. Der bor mere end 1 million mennesker på et relativt lille sted, og det afstedkommer altså larm og gnidninger. Du har valgt at bo op og ned af andre mennesker, der osse har et liv, og som måske synes, at din lille Hans’ skrig og skrål hver evig eneste dag i baggården, er MINDST ligeså irriterende som Metallica kl. 2 om natten – men det er jo næsten værre end mord og møntfalskneri hvis man nævner det… Tre ord til dig din Luksus-Hippie:

F-L-Y-T    P-Å    L-A-N-D-E-T!!!

barnevogn

MOVEMBER

Så ramte vi den 11. måned, og dermed også måneden hvor der skal støttes op om de mandlige kugler!

Igen i år, prøver jeg at lade mine beskedne skægvækst gro, og forhåbentligt få et stort fint MO!

Tom "The Mustache" Selleck
Idolet over dem alle – hold nu op et flot MO!

Man kan løbende følge med i udviklingen på

MOVEMBER-Hjemmesiden

Her er det også mulig at donere penge til det gode formål. Så hvis du er en mand eller kender en mand, så gi’ en skærv…det går til kuglerne!

 

 

No Mam!

Et gammelt velkendt slogan fra den hedengangne serie med Al Bundy. Det er dog ikke helt “out-dated”, da der nu, mere end nogensinde før er brug for netop dette slogan.

Vi slås jo rundt med kvinderne på alle mulige måder – ikke altid på den dårlig måde, bevares – men det er bare som om der er mange mænd der er presset i bund af deres respektive “fruer”.

Det er fuldt ud accepteret at kvinder laver “Tøse-klubber” hvor de sidder og “hygger” (læs: bagtaler os mænd) De har “Tøseture” i byen, de går til Chippendales og de skampuler caféer over hele Dannevang i samlet flok.

Mænd derimod! Hvis vi gerne vil en tur i byen, så er svaret typisk :” Elsker du mig ikke mere? Er det derfor du skal ud og drikke med vennerne og kigge på damer?” Og vover man sig ud i en tur på “Mandebar”, så er der godt nok ballade!

Vi er nødt til lige at ridse nogle game-rules op her: Hvis i må – må vi osse! Basta!

Mand! – Mand dig op! Kig fruen i øjnene og sige “No MAM” – gør det overbevisende nok, og hun respekterer dig sikkert osse. Det værste der kan ske er at du sover på sofaen efter din bodega tur med afslutning på Hong Kong. Alternativt, at du skylder hustrubidrag et par år, men hvis det er tilfældet, er det sQ billigt sluppet. Man kan altid tjene penge, men den ungdom du har tilbage til at gå på bar, den er uvurderlig!

Op på barrikaderne og kæmp for retten til sige “NO MAM!!!” – det kan kun blive en fest!

Til min kone: Det ovenstående er blot et udtryk for alle andres holdninger – slet ikke min. Skal vi stadig på den ugentlige hyggelige tur i IKEA? Glæder mig nemlig HELT vildt!

Nu som MovieStar…

Så så man lige sig selv blive Forsvarets nye Moviestar :-)

Har været på “Ninja-Skyde-Om-Hjørner“-Kursus de sidste par uger. Der fik vi den nye skyder, og må sige, at den er sQ meget cool.

Visse ting skal man vænne sig til, men i bund og grund en rigtig fin erhvervelse af DK ARMY.

Glæder mig til jeg kan få en i fast udlån – så skal der nemlig pløkkes.


GM, FCK og så en ferie…

Vingården i Bourgogne

Sommerferien går mod de afsluttende knæbøj for mange, men ikke undertegnede. Dette er tit kendetegnende ved at Superligaen bliver skudt igang, hvilket jo skete igår. FCK præsterede pligtsejren over en flok bønder fra SønderJylland, og Bundby leverede deres “pligt-nederlag” i Randers – endnu en flok bønder fra Jylland.

Min ferie kører stadig på højtryk og det får den lov til i en tre ugers tid endnu. Grillen er kørt i stilling og bliver på det groveste udnyttet til at levere kylling, ko og gris i alle afskygninger. Nu har en af mine marinader sørme osse nået en form for anerkendelse, i form af at blive nævnt på et af mine yndlings mad steder – GastroMand.dk – tak for det!

Feriemæssigt er Konen og jeg osse ved at være HELT klar. Barcelona  – i bil!!! –  i en uges tid, med en efterfølgende tur på en af mine venners vingård i Bourgogne, i en uges tid. Ser frem til at smæske mig i lækre fiskeretter ved Barcelonas havnepromenade og kaste Tapas indenbords på en af de utallige Tapas-barer der jo ligger über alles i byen. Derefter Bourgogne til – ja – VIN! Det bliver ren luksusfælde og ædegilde.


Hvis du har en anbefaling til steder at spise i Barcelona er du mere end velkommen til at smide en kommentar, ellers må jeg indlade mig på Politikens – Turen Går Til Barcelona… Men det den plejer nu osse tit at ramme meget godt.