Klaus-K.dk

Det er en overskrift jeg havde håbet, aldrig at skulle skrive på min blog, men det er desværre en sørgelig kendsgerning. Der er ingen tvivl bland de danske soldater, at det alle dage har været en minister der havde den menige soldats ryg. Han er oprigtig og medfølende i alle de opgaver han påtager sig. Jeg har selv haft æren af at møde ham af flere omgange, og hver gang er han indlevende og opmærksom på de oplysninger han bliver stillet overfor. Jeg har mødt ham i Afghanistan et par gange og ved Memorial ceremoni i England, for faldne soldater. Hver gang kan man se genkendelsen i hans øjne, og han er oprigtigt interesseret i det man kan fortælle.

Han har altid været vores mand – dette afspejles i en så “lille” ting som at han stadig går med det armbånd der er lavet som hyldets til de danske soldater og deres faldne kammerater. Han har lagt en stor indsats i at følge med i (fra sidelinjen, bevares) opbyggelsen af støtteforeningen “STSOP” – en forening af soldater til soldater – som hjælper soldater der er blevet ramt på den ene eller anden måde. Han har ligeledes fået indstiftet den nyeste medalje  - Forsvarsministerens Medalje – der tildeles personel der har ydet en ekstra indsats i sit arbejde indenfor forsvarets arbejdsområde.

Han vil blive savnet – såvel hos vores udsendte enheder som han flittigt besøgte som hos hjemlige enheder hvor han var en minister man kunne tale med som et menneske. Bliver svært for en ny mand at udfylde hans støvler – det kræver sin mand!