Det var ikke den mest opløftende weekend der blev skudt i gang fredag. Sad i bilen på vej hjem fra work, da jeg fik nyheden om at der var to soldater der var blevet dræbt i Oksbøl på deres certificering.
Efter et øjeblik stod det klart, at det var to af ”mine” drenge der var blevet slået ihjel. Deres morter sprunget i luften.
Jeg har nu i snart et halvt år gået med de 8 gutter og uddannet dem i brugen af den mortér. Jeg har planlagt deres uddannelse, stået for deres skydninger og generelt haft det overordnede ansvar for at de og deres materiel virkede – OG DET GJORDE DET!
Det er mig derfor komplet uforståeligt hvordan det kan ske. De havde en sund og fornuftig tilgang til tingene og gjorde som de skulle – by the book!
De er endvidere netop blevet godkendt til at tage til ISAF 10, torsdag, og så sker det her.
Den ramte mig sQ rimelig hårdt, og jeg har brugt meget af dagen i går på at reflektere over, hvad der kan være sket. Jeg har selvfølgelig visse teorier, men dem holder jeg for mig selv – indtil videre.
Jeg har selv arbejdet med den morter et halvt år i Afghanistan – som fører for den enhed der har dem – samt i Danmark i over et år, med at uddanne de mennesker vi sender sydpå i brugen af morteren. Jeg har derfor en vis indsigt i brugen af dette våben og en masse erfaring med det, og derfor er det mig jo en kæmpe gåde hvordan det kunne ske.
I bund og grund, burde det dog ikke være muligt, da ”Inertisikringen” på granatens stødrør, har EN vigtig opgave, og det er at sikre at granaten IKKE kan sprænge før EFTER den har forladt røret og er fløjet en vis distance.
Nu venter vi spændt på at høre den konklusion der vil fremkomme fra Hæren, Auditørkorpset mfl. men det bliver med garanti, ikke opløftende læsning. Kan reelt udvikle sig til, at vi har set det sidste til brugen af Let Morter i det danske forsvar.
Uanset hvad, så skal det afklares, hvad der er sket. Det fortjener de to drenge der desværre ikke overlevede, og ikke mindst deres pårørende.
Ære være deres minde.

