ISIS eller SnapChat?

Er vi der???

ostrich-man-head-in-sand-1

Hvad der ligger i ovenstående?

Der er krig i verden – en verdenskrig kan vi tillade os at kalde den. Der er en hidtil uset global opbakning mod IS. Deres forfærdelige fremfærd i Syrien og Irak viser behovet for at stå sammen. Stå sammen om at destruere en ideologi der er så menneskefjendsk at det kun levner en ting i vores bevidsthed -nedkæmp IS.

Danmark har sendt F16 fly afsted mod denne trussel for, i samarbejde med allierede, at bidrage til at de stedlige styrker kan bekæmpe og overvinde disse barbariske individer. Snarligt står der danske støvler i ørkensandet igen – denne gang dog ikke i samme udstrækning som i Afghanistan, da det nu handler om at uddanne og støtte/vejlede de stedlige landstyrker. Ja, der kommer også styrker på jorden, hvilket der nok er en del der ikke var opmærksomme på.

Krystalkuglen fortæller mig at det nok ikke er gjort med de 120-140 mand, der indledningsvis er planlagt på. Man kan ikke bekæmpe en ideologi med bomber, kugler og flyveblade.

ide1

Da det jo er en ideologi er der en del problemer forbundet med at få den bekæmpet – ja, der er nok en del “tilhængere” der er styret af frygt. Frygt for familiens ve og vel, og frygt for sloganet “hvis du ikke er med, er du imod os”. Men frygt er også en magtfuld allieret. Den kan få dig til at gøre en masse ting, der normalt ville stride mod alle de holdninger du måtte have, som et normalt tænkende individ. Når vi ser at der nu – igen – er en vesterlænding der har fået skåret hovedet af(!), så skaber det en frygt i os som mennesker.

Det er denne frygt der har skabt problemet, men det er også den frygt der skal bekæmpe det. IS har skabt en frygt mod dem som organisation, som de nu kommer til at mærke, i kraft af en masse nationer der står sammen om at bekæmpe dem.

Det starter dog i vores respektive lande. Der sidder en masse utilpassede unge mennesker af 2. og 3. generations indvandrere, i alle de vestlige lande. De kan ikke finde holdepunkt i deres tilværelse, og derfor vender de sig mod de manipulative “ungdomsfiskere” der står linet op, foran de forskellige moskeer. Her fanger de dem med historier om Paradis og fantastiske eventyr i de krigshærgede lande. Sandheden er dog den, at de ender som stik i rend drenge og selvmordsbombere i en konflikt de ikke forstår. Det er HER der skal sættes ind. Det er HER ideologien starter – og det er HER den skal knuses. Hvis man kan fjerne tilgangen af nye krigere, kan man fjerne grundlaget for deres fremfærd. Det kræver dog at vi starter med at sætte fokus på problemets rod – ikke dets hoved.

Vi kan jo meget passende starte med, at angribe problemet via vores medier. Her er det efterhånden mere fascinerende at SnapChat er blevet hacket, Linses patter er vokset og ministertaburetterne endnu engang er en del HTS’ stoleleg. Det er bare ikke godt nok. Stram nu op og smid en nuanceret debat med politikeransvar og løsningsmodeller på forsiden istedet – vi ender jo som evige amerikanske teenagere, der tror Danmark er en by i Sverige. Der er jo en grund til at man som joke, kalder disse ting First World Problems.

firstworldproblemsmilkandcookies-themdarmfirst_419d89_3174805

Rusland som den store stygge frelser

Hvad nu hvis… Sådan starter de vildeste konspirations teorier tit. Jeg kommer lige med mit bud på en meget aktuel en af slagsen. Det skal understreges at den kommer fra min egen forskruede tankegang… Here we go:

Syrien har i lang tid ligget på verdens læber, da der jo har hersket en borgerkrig med utilgivelige følger. Der er mange døde – civile som kombattanter. Der har været en del verdensledere ude og fordømme det ene og andet om konflikten, der nu har været i et par år. Det er Davids kamp mod Goliath, da det er små uorganiserede styrker med stenslynger og enkeltskudsrifler mod overmagten i form Assads regeringshær med fly og missiler.

Verdenssamfundet med FN i spidsen, har prøvet at dreje på sanktionsskruen, men især en af de Veto-berettigede i FN Rusland – har ikke rigtig ville støtte op om hverken sanktioner eller indblanding militært.

I den forgangne måned skete der så det, at der blev smidt en kemisk spiller på banen. Der blev, på en indtil videre ikke afsløret måde, smidt nervegas mod civile og det kostede et par tusinde mennesker livet. Forfærdeligt på så mange måder, da det er den mest kujonagtige form for krigsførelse.

For at forstå hvor jeg er på vej hen, skal vi lige tilbage til 30 juni i år. Det var datoen hvor Putin underskrev den utroligt omdiskuterede lov, der forbyder nærmest alt der vedrører bøsser og lesbiske. Verdenssamfundet var på barrikaderne, da det viste russernes Tollundsmands-agtige livssyn og frygt mod det ukendte. Rusland, som jo som bekendt skal være værter for Vinter Ol 2014, blev diskuteret og fordømt fra alle kredse. Luften i den Olympiske komite begyndte at vejre imod russerne som forbilledlige værter ved multikulturelt arrangement, med fokus på medmenneskelighed og forskellighed, som OL symboliserer. Der var snak om en totalboykot af Vinter Ol fra organisationer “World Wide”, da mange ikke vil sammenkædes med de oldtidssnævre russere.

Det gør ondt. Et OL er – når stadion og andet er fratrukket prisen – en KÆMPE indtægstkilde for lande som helhed, og turistindustrien i særdeleshed. Det gør rigtig ondt. Mafiaen i Rusland, der er en rimelig stor spiller på de russiske indre markeder, ville bløde, da de nærmest “budgetterer” med arrangementer af en sådan størrelse, da der vil komme en masse beskyttelsesopgaver. Dette gennem deres “lovlige” firmaer der tilbyder services indenfor alle fagområder (byggeindustri, service, og beskyttelse).

Med andre ord, er det altså en rigtig dårlig sag for Rusland som samlet nation, at blive forsidestof i hele den vestlige verden. Så der må jo gøres noget. Man kan jo af stolthedsprincipper og andet – igen oldtidssnæversyn – ikke trække loven tilbage. Så vil Macho-Putin jo ikke fremstår som den store mand der rider på bjørne og spiser ørne.

putin

Held i uheld sker der “tilfældigvis” det, at der kommer et kemisk angreb i Syrien. Al mediefokus er der nu. Verden fordømmer det på det kraftigste og der bliver klargjort til krig mod Assad. Dog kræver FN – uden Rusland – at der sendes Observatører ind for at efterforske. Der går en uges tid eller mere, før Rusland godkender dette…tid nok til at trække egne repræsentanter ud fra styret. Observatørenes rapport er ikke endelig færdig, men det er osse ligegyldigt. Amerikanerne er fast besluttet på at straffe Assad. Imens alt det her står på, er der ikke så meget fokus på Ruslands homofobiske love… Ikke i den brede offentlighed i det mindste.

Nu kommer det stof humor og gode bøger er lavet af.

“En stor kuffert med penge til en eller anden general i Syrien…og han kaster et par granater med nervegas”

For hvad nu hvis, Rusland godt kunne se de havde en rigtig lortesag med den nye HomoLov? Hvad skulle de gøre?

Rusland støtter jo Assad i Syrien, så der var en god mulighed for at fjerne fokus fra Rusland og skabe den ultimative syndebuk. Assad var allerede gengivet med Horn og andet farligt i den vestlige verden – i de selv samme medier der punkede Rusland for deres nye Homolov.

En stor kuffert med penge til en eller anden general i Syrien, der følte han blev forbigået og han kaster et par granater med nervegas mod befolkningen, og WUPTI! Så er al fokus der! Så skal der bruges et par uger til at slette sporene med russernes indblanding, og dem skaffer man ved at modsætte sig resten af FN’s forsøg på at sætte observatører ind.

Alle vidste at amerikanerne ikke kunne sidde beviserne overhørig, da Obama for over et år siden udtalte, at hvis der blev udøvet massakre på civile, ville USA gribe ind. Den fangede russerne og huskede den. Så var det jo bare at vente. Assad bliver mere og mere nervøs for konsekvenserne ved en eventuel forstående krig med verdens eneste stormagt.

Så er det Putin ringer og giver ham han “get-out-of-jail-card”: Aflever alle dine kemiske våben, og vi vil hjælpe jer, så amerikanerne ikke angriber.  Dette bliver selvfølgelig medierundkastet til alt med en sendetilladelse og hov?! – så er russerne pludselig demokratisøgende og villige til at “ofre” sig i fredens navn…

Nu fremstår Putin som en helgen der kun er interesseret i fred og fordragelighed, mens Obama – modtager af Nobels Fredspris 2009 – kun tænker krig. Det er jo paradoksernes holdeplads i medierne.

Den mest genialle vending i det her er, at det jo er russerne der forsyner Syrien med våben. Så når de nu mister deres kemiske våben – som de har indvilget i at overdrage – så skal de jo have nogle nye…som russerne står klar til at sælge til dem.

Og i hele den her historie er Ruslands Homolov forsvundet i lovprisninger af Putin og hans evne til at forhindre 3. Verdenskrig. Så nu er russerne klar til Vinter Ol i 2014 – med et positivt mediebillede i frisk erindring…og de har samtidig tjent en formue på våbensalg til en diktator der manglede nyt legetøj efter storebror havde taget hans gamle… Win win!

———————————————————-

PS:

Kære KGB!

Det er altså bare for sjov, så lad nu være med at henrette mig med en eller anden radioaktiv paraply – jeg digter jo bare.

Hilsen Klaus

 

 

Politikere, medier og ansvar…hænger sQ ikke sammen

Som nogen måske har set, har der været en tekst kørende, som jeg ligeledes har liggende på gårdsdagens blogindlæg. Det handler lidt om ansvar, og om at man som dansker skal tænke lidt over, hvad man forlanger af sine tropper, fra såvel politikeres som den civile befolknings side.

I den anledning skal jeg igen understrege, at det ikke er en tekst jeg har skrevet, jeg har blot videreformidlet den, bredt dens kendskab lidt ud. 

Politikere spiller en stor rolle for os der er ansat til at tage ud og kæmpe for Danske interesser. Ikke fordi vi gerne vil være/sammenlignes med een bestemt farve, men fordi vi netop – uanset regeringsfarve – tager ud og laver den siddende regerings arbejde. Det er derfor ekstremt vigtigt, at der så også er opbakning at få, fra de selvsamme  politikere.


Som det ser ud nu, så er der ikke mange i den danske forsvar, der har meget forståelse for vores siddende Forsvarsminister. Bevares, han render rundt med en Sløjfe til støtte og opbakning af vores soldater, men det er i min optik, slet ikke ham værdigt. Det kræver jo at man rent faktisk udviser såvel respekt som støtte til Soldaterne. Med den kommende kommision han har varslet samt hans generelle modvilje mod et system han selv tidligere har valgt fra, så er der ikke store forhåbninger til hans virke. Det kan ligeledes resultere i, at der kommer en generel dårlig holdning mod soldater, da den overvejende del af befolkningen ikke har den helt store kildekritik og filter, i deres “intake” af nyheder.

Han har nu den opgave, at sørge for at en kommende kommision ikke kommer til at handle om manden på jorden, men nærmere om manden på toppen. Og at formidlingen om dette, sker med troværdighed mod alle de soldater der har blødt og svedt i Irak, og som nu sidder og frygter at deres arbejde bliver gjort til skamme af en kommision, der ikke tænker over konsekvenserne for “menigmand”. Der kan du tjene dine penge Hr. Hækkerup. Og hvis Forsvarsministeren er i tvivl om hvordan man støtter sine soldater, kan han jo prøve at ringe til Hr. Gade.

Et andet fint eksempel på ovenstående, er dummebøde-sagen. Den er ikke endeligt afgjort i skrivende stund, og derfor kan vi jo heller ikke diskuterer den i detaljer. Hvad vi dog ved er, at Ekstra Bladet var over historien som gribbe! Der var ikke de ting der ikke var blevet gjort og uddelt bøder for. En masse penge blev konfiskeret og officerer og befalingsmænd var jo nærmest allerede på vej i fængslet. Her så man igen en flok politikere der lige trængte til lidt medietid. De var fluks ude og stemple kompagniledelsen som bundkorrupte og ågerhajer mm. De glemte lige, at der på det tidspunkt ikke var et eneste bevis på noget som helst. Bevares, der var konfiskeret en hel masse penge af militærpolitiet – de blev leveret tilbage en time efter, da der ikke var grundlag for konfiskationen, hvorfor så vi ikke det i avisen eller omtalt på Borgen? Og så er der ham befalingsmanden der var så meget i vælten, som bagmand mm – han er nu renset for alle anklager, hvor står det i medierne?

Min pointe med ovenstående er, at vores politikere bør begynde at leve op til deres ansvar. De foretager beslutningerne om udenrigspolitik, så de skal også sørge for at stå bag dem der udfører det for dem. Og læsere af diverse “Sensationsmedier” bør måske have bare en anelse af kildekritik når de læser historierne som er åbenlyst usande. Generelt:

DANSKERE TAG JER SAMMEN!

God Weekend

Pas på den ikke også rammer dig!

Nedenstående er ikke noget jeg selv har skrevet – det kunne det godt have været – men det kommer fra en udsendt kollegas FacebookUpdate. Læs det og reflekter lidt over det…det rammer nemlig også Dig!

 

Danmark, du gør mig trist til mode. Jeg forstår dig ikke længere, og føler mig både udenfor og forfulgt. Hvad tænker du når du stirrer ugenert på mig i uniform på vej på arbejde? hader du mig, og dømmer du mig? Jeg har noget på hjerte, men kan du lytte til mig når jeg går på arbejde i grønt?

Danmark, mit smukke og tolerante land. jeg græder for dig. Din nyligt fundne evne til at tage alting ud af kontekst og din trang til at dømme alt, ligegyldigt om du forstår det eller ej, i etikkens og den politiske korrektheds navn gør mig umådeligt trist. Men jeg forstår hvor du er på vej hen af, det er tydeligt for alle hvad det er der sker. Ikke mindst dine politikere der vedtog bidraget har forfærdende travlt med at vaske deres hænder og kræve kommissioner, imens de igennem indgriben i regler og situationer de ikke forstår, gevaldigt hæmmer vores evne til at løse den opgave de har sat os til, og forholder sig til sager i pressen, før efterforskningerne er afsluttet. Danmark, du vasker dine hænder op til tilbagetrækningen fra Afghanistan, og jeg skammer mig over at du ikke støtter den opgave mine kolleger og jeg løser for dig. Men du har taget dit valg, og virker meget målrettet, så derfor vil jeg på forhånd sige undskyld for mine to udsendelser til Afghanistan, hvor jeg var udsendt af den danske hær, på ordre fra det danske folketing, valgt ind af den danske befolkning. Undskyld til de civile vi har reddet på felthospitalet, undskyld til kvinderne på kvindecenteret i Gereshk, undskyld til børnene i skolerne, undskyld til den afghanske mand der med tårer i øjnene takkede mig for at hjælpe hans land. Undskyld til den danske regering for at deltage i jeres mission, og undskyld til den danske befolkning for min formentligt uetiske færden.

Nu har jeg sagt undskyld. Så håber jeg at jeg næste år til soldaternes flagdag kan undgå højlydt at blive kaldt barnemorder to gange i metroen, på vej til indvielsen af monumentet for mine dræbte kammerater. Jeg vil ikke tage mig selv yderligere i forsvar, da det er umuligt og meningsløst at argumentere over for folk der dømmer uden viden, dokumentation, og belæg. jeg vil dog hjertens gerne støtte op om de danske feltpræster, der løser en umådeligt vigtig og svær opgave i Afghanistan, og gøre det helt klart over for Danmark, at danske soldater så absolut ikke tager i hellig krig, og med fuldt overlæg kaster sig over tortur, mord og andre brud på geneve konventionen. Det gør taleban tilgengæld.

I kampen for friheden til at eksistere og ytre sig, er ofrene de kæmpende. Vi kæmper for et fremmed lands sag, i vores eget lands tjeneste, i håbet om at vende hjem til et land der så efterfølgende udstøder os. Danmark, mit liv og mit land, har du plads til os i dit berømte tolerante hjerte? eller blev det sidste skridt ind i det internationale samarbejde ét for meget, og skal fodsporene slettes?

Jeg vil nu gå trist i seng, i håbet om at du en dag vil forstå og acceptere mig, og høre min historie før du offentligt dømmer mig og stiller mig for had.

 

Denne sløjfe er der meget få af vores politikere der burde have lov at gå med - det kræver nemlig at man rent faktisk STØTTER soldaterne


“SF åbner for krig på landjord”…

… er en artikel i Berlingske i søndagens avis. Så står verden sQ da ikke længere.

Men det er jo nok den eneste løsning på Libyen-problematikken. Man kan jo ikke “smart-bombe” sig ud af alle problemerne. Der kommer et behov for såvel humanitær assistance i form af mad og medicin mm, samt et behov for at sikre førnævnte humanitære indsats. Gadaffi vil højst sandsynligt bruge alle tænkelige – og desværre også Utænkelige – midler til at beskytte egne interesser. Der har vi jo tidligere set hans hensynløshed overfor egen befolkning. Det man kan forestille sig, er brugen af civile skjold. Altså vil koalitionen ikke kunne bombe uden at ramme civile ofre. Det vil smide benzin på hans bål og give ham forspringet hos hans tilhængere, da han kan sige at:” NATO og FN dræber min befolkning mens jeg prøver at beskytte dem.”

At den nye FN resolution ikke åbner for en “besættelsesstyrke” på landjorden, er jo ikke en synderlig stor kæp i hjulet, for dem som ønsker at sætte tropper ind. Det er jo blot et spørgsmål om formalia. Kald dem noget andet og derved omgå FN – det er set før!

Men at SF(!) melder sig ind i diskussionen på den PRO side – ja den er sQ ny. Vi har i øjeblikket et træk på Hæren på ca. 750 mand i Afghanistan, dertil skal lægges de 750 mand der er igang med træning forud for næste mission (altså dem der skal derned til sommer). Så lægger vi lige 750 mand til regnestykket, som lige er kommet hjem. Blot disse tre enheder er samlet set 2200 mand -lavt sat. Dertil skal vi tænke på, at man som soldat, ikke kan nøjes med at være hjemme i et halvt år mellem de forskellige udsendelser…så er vi sQ strukket jævnt tyndt ud efterhånden. Og hov! Vi har jo også lige et flok soldater i Libanon…

Jeg kan slet ikke se at DK skulle kunne bidrage med noget pt. Vi er alt for hårdt spændt for – på såvel mandskabssiden som på økonomisiden. Men det er da flot at SF – dem der altid brokker sig over vi har et forsvar – nu melder at “DK skal bidrage” og “DK kan ikke se passivt til”. Til det må jeg sige: ENIG! Vi KAN ikke se passivt til! Vi SKAL hjælpe! Men det kræver altså en ændret holdning blandt de “passive” partier på Christiansborg.

Det kræver penge på bordet!

Vi kan jo ikke opretholde et tilpas højt uddannelsesniveau uden at få tilført midler, når man samtidig øger de forskellige engagementer rundt omkring i verden. Du går jo heller ikke til købmanden uden penge! Eller regner med at du kan få flere børn uden at det koster ekstra. Afghanistan koster penge – MANGE penge. Det samme vil Libyen, hvis vi skal derind. Og man må ikke glemme, at Libyen reelt har en hær. Med 800 kampvogne – hvoraf en del dog ikke er i super fin stand. Men det er altså ikke bare ren “Walk-over” som man så i Irak 2.0 og ISAF…hvor befolkningen gerne ville have os ind. Her er der jo stadig en ret stor del der er tro mod Gadaffi. Det nærmer sig lidt mere en “Landkrig” – og den koster dyrt.

Men frem med checkhæftet SF – så skal vi da nok klare den også. Det er nemlig det os professionelle soldater kan finde ud af, og vi gør det til trods for tilråb fra diverse “røde mennesker” i samfundet og til trods for SF’s, til stadighed, verbale nedsabling af de danske tropper og deres hårde arbejde!

Såret eller ikke såret…that’s the question!

Ekstra Bladet har idag en artikel om danske soldater såret i tjeneste i Afghanistan. I artiklen “Forsvaret vildleder om sårede soldater” omtales bla. at der er flere soldater, såret, end dem der er blevet oplyst til Folketingets Forsvarsudvalg. EB har sammenholdt med de meldinger der som regel er at finde på HOK’s hjemmeside, og er i den anledning kommet frem til, at det af Forsvarsministeren oplyste tal, ikke er retvisende.

Det er sikkert osse korrekt, men man er sQ osse nødt til at skelne. I EB’s verden, virker det som om man skal oplyse om alt, lige fra et bortsprunget ben til en rift på kinden. Det er korrekt, at man skelner mellem forskellige méngrader, og i den anledning osse om man kategoriseres som såret eller tilskadekommen.

Som EB’s artikel lægger op til, så kan man godt være blevet skudt, men uden og få en méngrad over 5%, hvilket så ikke kvalificerer dig til at være såret.

Jeg er som udgangspunkt, ikke særlig tit enige med EB og deres jagt på sensationer. De har jo, som udgangspunkt, en meget “rød” holdning til tingene, hvilket kommer til udtryk i deres evige søgen efter fejl hos den siddende regering. Dette ender så som regel med, at dem der er styret – ufrivilligt, for sådan virker et demokrati nu engang – af den siddende regering (læs Forsvaret og deres ansatte) osse lige får en tur. EB vælger jo at se deres egen verdensopfattelse, og derved ikke bruge den objektivitet der som nyhedsmedie ellers er dem påkrævet. Dette kommer for alvor til udtryk, når man så prøver at korrigere dem i deres fejlagtige oplysninger, og de kategorisk afviser at bruge oplysninger, der ikke tjener deres sag.

Men for at vende tilbage om sagen om sårede, så er jeg liiiiidt enig på nogle pkt. Hvis du er såret er du såret. Hvis du bliver skudt i benet og kan løbe marathon et år efter, har du stadig været såret, du har bare været heldig. Det er nu nok de færreste der er blevet skudt, der vil være enige i at de IKKE er sårede, og det er det jeg hæfter mig ved.

På mit hold i Afghanistan, havde vi en soldat der blev skudt i armen/skulderen. Jeg stod ved siden af ham da det skete, så jeg ved sQ at han blev ramt – det var IKKE bare en lille rift. Han kom sig relativt hurtigt og kom ud til os igen efter vores leave. Her “vælger” han så at blive ramt i benet af et fragment fra en eller anden form for granat og ryger tilbage til DK for at blive lappet sammen. Igen vender han tilbage for at afslutte missionen på den korrekte måde, hvilket for de fleste, er meget vigtigt da det giver en god psykisk afslutning. Denne soldat blev – selvfølgelig – indstillet til medaljen for sårede i tjeneste, og alle forventede lissom osse, at hvis nogen skulle have den, så var det ham. Det skete så bare ikke. Han var ikke såret “NOK”??? Og så vender vi jo fluks tilbage til den problemstilling, fremstillet i EB  – hvornår er man såret? Hvor mange liter blod skal man efterlade i Afghanistan? Og skal der ligge en kropsdel dernede stadig, før man er såret? Føromtalte soldat endte med at få  – og hold nu fast – et diplom og EN ÆSKE CHOKOLADE!

Og se det er ganske vist…