Nedlagt

Ja, som jeg jo skrev i går, så er jeg blevet ramt…Hårdt! Det synes jeg ihvertfald selv, men hvis man spørger Konen, så er det bare mig der er lidt pylret. Jeg er nu af den opfattelse at der er forskel på mænd og kvinder hvad angår sygdom. Kvinder rammes slet ikke lige så hårdt som vi mænd gør. Den mandlige STÆRKE krop er slet ikke gearet til at blive udsat for angreb indefra. Den kan tackle voldsomme udefrakommende handlinger, men en lille baktusse indefra er vi slet ikke klar på. Det er jo lissom i det daglige. Kvinders angreb kommer indefra i deres vennekreds i form af bagtaleri og stikken knive i ryggen på hinanden, og bekrige med ord.

Mænd derimod – de kæmper kampe med næver og store krige, som man jo bare kan gå i historiebøgerne og se. Det er det samme med sygdomme.

Næ du, giv mig en skyder i hånden og send mig nøgen til Helmand, så skal i se løjer. Indtil da må jeg kaste mig på sofaen med mit nyerhvervede NFL Madden 10 til Xboxen. Endnu en kamp af og med mænd der kæmper mod udefrakommende “fjender”.